Spiseligt juletræ

Spiseligt juletræ

Først skal træet vises, siden skal det spises... Et lækkert juletræ og søde julehjerter.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 1½ time
  • Bagetid: 8 min.
  • Fryse-egnet
  • 250 g sirup
  • 150 g brun farin (2½ dl)
  • 150 g smør
  • 1 æg
  • 2 tsk natron
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk allehånde
  • ½ tsk nelliker
  • ca. 600 g mel (10 dl)
  • Pynt:
  • 400 g marcipan
  • 1 æggehvide (pasteuriseret)
  • ca. 50 g flormelis
  • grøn frugtfarve
  • glasur af flormelis og æggehvide (pasteuriseret)
  • 100 g chokolade
  • rød og grøn gelé
  • guld- eller sølvkugler guldstøv og flormelis til snedrys

  1. Smelt sirup, farin og smør i en gryde. Lad det svale lidt og rør det sammenpiskede æg i. Bland natron og alle krydderier i lidt af melet, tilsæt det og resten af melet lidt ad gangen til passende konsistens.
  2. Lad dejen svale lidt, til den kan udrulles.
  3. Rul dejen ud til en plade og udskær et juletræ efter en tegning, træet skal have højde og bredde som bagepladen.
  4. Af resten af dejen udstikkes bittesmå (til træet) og store hjerter, en stjerne og evt. andre figurer.
  5. Bag juletræet midt i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min., de små hjerter skal kun bage 5 min.
  6. Ælt nu marcipan sammen med æggehvide og flormelis og ælt lidt grøn farve i.
  7. Rul marcipanen ud til en tynd plade og udskær den i samme facon som det bagte juletræ, blot lidtmindre.
  8. Læg marcipanen på det bagte træ.
  9. Pynt: Smelt chokoladen og sprøjt det i tynde linjer på træet. Rør flormelis og æggehvide sammen til glasur. Kom det i en sprøjtepose og sprøjt små kryds på chokoladelinjen. Fyld ud med rød gelé til flag. Sæt små hjerter på træet og pynt, ligeledes med lys. Husk også stjernen i toppen. Drys kanterne af juletræet med sigtet flormelis og drys guldstøv på stjernen.