Pizza

Sprød fuldkornspizza

Hjemmebagte pizzaer med kartofler, jordskokker og parmaskinke, der både er sundere og smager bedre end dem, du køber. Her får du tilmed masser af kostfibre.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    580 Kcal
  • Fedt:
    18 %
  • Protein:
    55 %
  • Kulhydrat:
    27 %

Ingredienser

  • Pizzadej
  • 2 dl vand
  • 15 g gær
  • 2 tsk salt
  • 75 g grahamsmel
  • 150 g italiensk durummel
  • ca. 100 g hvedemel
  • Fyld:
  • 300 g jordskokker
  • 2 kartofler
  • 2 rødløg
  • 2 stk. hel mozzarella
  • 1 spsk olivenolie til pensling
  • 8 skiver parmaskinke
  • 2 tsk oregano
  • salt og peber
  • frisk oregano

Sådan gør du:

  1. Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt grahamsmel og durummel og ælt til sidst hvedemel i dejen. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 min. Skræl jordskokker og kartofler og skær i tynde skiver. Skær løgene i ringe og mozzarella i skiver. Del dejen i 4 stykker og rul ud til pizzaer. Fordel dem på to stykker bagepapir. Pensl bundene med olivenolie og top efterfølgende med mozzarella, jordskokker, kartofler og løg. Krydr med oregano, salt og peber. Tænd ovnen på 250 grader og lad to bageplader blive i ovnen. Løft forsigtigt bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader og bag i ca. 8 min. Top de varme pizzaer med parmaskinke og drys med frisk oregano.