Sprødt hjemmebag: Langtidshævet baguette
Vil du tabe et par kilo eller gerne holde vægten? Og stadig spise lækkert mad? Så får du en sund ret.
3 stk.
Ingredienser
- 10 g gær
- 5 dl iskoldt vand
- 1 spsk flaget havsalt
- 150 g grahamsspeltmel
- 450-500 g hvedemel
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt salt. Rør derefter de to slags mel i ad et par gange, så dejen er tilpas let og smidig. Lad dejen hæve mindst fire timer eller i køleskab natten over. Ælt dejen igennem – evt. med lidt mere mel. Del og form den til tre baguetter i bagepladens længde og lad baguetterne efterhæve i 15- 20 minutter.
- Snit og pensl brødene med vand og drys dem evt. med groft salt. Bag baguetterne i fem minutter i ovnen ved 250°, dæmp varmen til 200° og bag dem yderligere 15-20 minutter.
- ENERGI PR. BRØD: 820 kcal, fedt 4%, protein 11%, kulhydrat 85%.