Nemt sprødt knækbrød, du hurtigt selv kan bage
Er der noget som duften og smagen af nybagt knækbrød? Du vil blive overrasket over, hvor godt dit hjemmebagte knækbrød kan komme til at smage.
2 plader – ca. 40 stk.
Ingredienser
- Sprødt knækbrød
- 1 dl havregryn
- 1 dl hørfrø
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl sesamfrø – både hvide og sorte
- 1 spsk chiafrø
- 1 tsk bagepulver
- 1 spsk salt
- 50 g rugmel
- 175 g hvedemel
- ¾ dl rapsolie
- 1¾ dl til 2 dl vand
Sådan laver du sprødt knækbrød
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
- Del dejen i to portioner og rul hver af dem tyndt ud mellem to stykker bagepapir og læg dem på bageplader.
- Rids hver plade i 20 stykker og bag dem gyldne og sprøde ved 200° i ca. 20 minutter.
- Bræk knækbrødene fra hinanden og lad dem afkøle på en bagerist.