Stegt grøntsagssalat med halloumi-ost

Stegt grøntsagssalat med halloumi-ost

Halloumi er en lækker grillost, der er skøn som fyld i mange salater og retter. Prøv den gyldne ost i en nem og sund salat fyldt med stegte grøntsager og bulgur.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    346 Kcal
  • Fedt:
    34 %
  • Protein:
    21 %
  • Kulhydrat:
    45 %

2 personer

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 1 tsk. olivenolie
  • 200 g courgette, i tynde skiver på langs
  • 200 g grønne asparges
  • 2 små, røde peberfrugter, udkernede og i grove stykker
  • 75 g halloumi-ost, i skiver
  • 2 dl spinatblade
  • 10 cherrytomater, i halve
  • 1 mellemstort salatløg, snittet
  • 200 g kogt fuldkornsbulgur
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Varm olien i en wok eller stor sauterpande, og steg courgette, asparges og peberfrugter sprødmøre.
  2. Drys salt og peber på, tag grøntsagerne op, og steg derefter osten gylden på begge sider.
  3. Bland alle ingredienserne til salaten i en stor skål, og servér.