Stegt hvidkål Asian Style
Giv sæsonens hvidkål et asiatisk tvist. Resultatet er lækker, hurtig hverdagsmad med masser af proteiner.
4
Ingredienser
- 500 g hvidkål
- 2 røde peberfrugter
- 1 rød chili
- 1 bundt forårsløg
- 2 spsk smagsneutral olie
- 400 g oksekød i strimler
- 1 spsk friskrevet ingefær
- 2 fed hvidløg
- ½ dl sojasauce
- 2 tsk fiskesauce
- saft af 1 lime
- ½ dl grønsagsbouillon
- 1 bundt koriander
- Tilbehør:
- 4 dl brune jasminris
Sådan gør du:
- Halver kålen, fjern de yderste blade og stokken. Skær kålen i strimler. Snit peberfrugter. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Snit forårsløg.
- Varm halvdelen af olien på en pande. Den skal være rygende varm. Brun kødet hurtigt på alle sider. Tag kødet op og varm resten af olien. Steg kål og peberfrugter ved høj varme, til det får farve. Tilsæt kød, chili, presset hvidløg og ingefær. Hæld sojasauce, fiskesauce og limesaft på panden sammen med ½ dl vand og giv et hurtigt opkog. Tag panden af varmen. Drys med finthakket forårsløg og koriander og server med kogte brune jasminris.
- TIP! Tilbered altid kål nænsomt – og lad være med at koge den for længe, så bevarer den både smag og den eftertragtede sprøde konsistens.
- Energi pr. person: 570 kcal, protein 24%, kulhydrat 56%, fedt 20%.