Stegt palmekål med kapers og tomater

Stegt palmekål med kapers og tomater

Jeg elsker palmekål. Det er simpelthen så nemt at arbejde med, og så smager det skønt. Her får den selskab af salte kapers og syrlige tomater. Enkel og nem forret.

4

Total:10 minutter

Ingredienser

  • 200 g palmekål
  • olivenolie
  • 2 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 2 spsk små kapers
  • 100 g semidried tomater
  • 150 g små tomater, i kvarter
  • salt og peber
  • pecorino eller parmesan, høvlet

Sådan gør du

  1. Snit den nederste ende af palmekålen.
  2. Steg hele blade af palmekål i olivenolie på en varm pande.
  3. Steg i 4-5 minutter, kom hvidløg ved, og steg i yderligere 3-4 minutter.
  4. Krydr med salt.
  5. Tag kålen af panden.
  6. Steg kapers og semidried tomater kort.
  7. Tilsæt friske tomater, og steg kort.
  8. Krydr med salt og peber efter behov.
  9. Anret kålen toppet med kapers, tomat og høvlet ost.