Sund gulerodskage
Gulerodskage, der om muligt verdens bedste! Den er svampet og fuld af smag, og så bliver den kun bedre af et par dage i køleskabet.
6 personer
Total:1 time
Gulerodskage
- 4 æg
- 2 dl sukrinmelis
- ½ dl vand
- 2 dl olivenolie
- 4 tsk loppefrøskaller
- 1 tsk bagepulver
- 3 tsk kanel
- 2 tsk kardemomme
- 1 tsk ingefærpulver
- revet skal af 1 økologisk citron
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl havregryn
- 4 dl mandelmel
- 4 revne gulerødder
- Frosting
- 300 g silketofu
- 1 dl sukrinmelis
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 tsk salt
- saft fra ½ citron
Sådan bager du sund gulerodskage
- Sådan gør du: Tænd ovnen på 180 grader, alm. ovn. Kom æg og sukrinmelis i en skål, og pisk det sammen. Kom vand, olivenolie, loppefrøskaller, bagepulver, kanel, kardemomme, ingefær og revet citronskal i skålen, og rør blandingen sammen.
- Blend solsikkekerner og havregryn, og kom det i blandingen. Tilsæt mandelmel samt de revne gulerødder, og rør dejen sammen.
- 1. Smør springformen med olie, og fordel dejen i formen. Bag kagen i 35-40 min. Lad den køle af, og tag den ud af formen.
- 2. Lav imens frostingen: Læg et ostelærred eller et viskestykke i en si, kom silketofuen i, og lad den dræne i mindst 1 time. Skær silketofuen i mindre stykker. Kom silketofu, sukrinmelis, vaniljepulver, salt og citronsaft i en foodprocessor, og kør, til du har en ensartet masse. Smør frostingen på kagen.
- Opskriften er fra bogen femme foood af Annika Methmann Christensen og Winnie Methmann Christensen, Femme food, Lindhardt & Ringhof, 200 kr.