Spelttærter med ricotta

Sund tærte: Spelttærter med ricotta

Her er en skøn sund tærte med masser af smag. Løg er til den søde side, når de er tilberedt og passer perfekt med timians kraftige smag. Bag de små tærter, og brug dem som frokost eller til aftensmad med en god salat til. De små sunde tærter er også gode til madpakken eller i en picnickurv. Her får du opskriften på sund tærte:

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    370 Kcal
  • Fedt:
    49 %
  • Protein:
    18 %
  • Kulhydrat:
    33 %

6

Ingredienser

  • Tærtedej:
  • 100 g speltmel
  • 100 g hvedemel
  • 100 g fromage frais/kvark
  • 100 g smør
  • ¼ tsk salt
  • Fyld:
  • 2-3 løg i både
  • 2 tsk olivenolie
  • frisk timian
  • 100 g kogt skinke i tynde strimler
  • 3 æg
  • 100 g ricotta
  • 1 dl minimælk
  • salt, peber
  • 25 g reven fåreost
  • ekstra timian

Sådan gør du:

  1. Ælt dejen sammen, og læg den koldt en times tid. Rul dejen ud, og beklæd 6 små tærteforme af metal, og sæt dem i køleskabet 1 times tid.
  2. Sautér løgene i olie, til de er bløde, men stadig sprøde, og krydr dem med timian.
  3. Pisk æg, ricotta, mælk og krydderier sammen, bland skinken i cremen, og fordel den i tærteformene.
  4. Kom løgene på toppen, drys ost på, og bag tærterne ved 200° i ca. 30 minutter, til fyldet føles fast.
  5. Server tærterne lune med ekstra timian på toppen.