Sushi med laks, avocado og flødeost
Små, lækre bidder med sunde fedtstoffer fra avocado og laks. Protein og sundt fedt giver god mæthed.
24 stykker sushi
Total:1 time
Ingredienser
- 4 ruller – 24 styk
- 8 store icebergblade
- 8 romainesalatblade
- 1 avocado
- 200 g sushi-laks
- 100 g Philadelphia light
- 1 tsk wasabipasta
- friskrevet gurkemeje
- Tilbehør:
- soja, f.eks. tamari
- edamamebønner (kogt 2 min i vand)
Sådan laver du sushi med avocado og laks
- 1/ Pil forsigtigt icebergbladene og romainesalatbladene af salathovederne. Læg dem sammen, to af hver oven på hinanden, så du får 4 bunker med salat.
- 2/ Skær avocadoen i tynde skiver, og laksen i 1 cm tykke strimler. Læg stykker af avocado på salatbladet og laksen ovenpå. Smør ost og et meget tyndt lag wasabipasta over laksen. Riv frisk gurkemeje over.
- 3/ Rul salaten rundt om fyldet, og luk rullen. Brug evt. en sushimåtte rullet i folie. Rul rullen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl.
- 4/ Skær rullerne i seks skiver lige før servering.
- [30 kcal pr. styk]