Sushi opskrift: Nigiri med laks og ørredrogn

Sushi: Nigiri med laks og ørredrogn

Sushi med laks er nok den mest populære sushi der laves. Den er i hvert fald svær ikke at forelske sig i.

6

Ingredienser

  • 80 ml sushi ris (ris til seks stykker)
  • 120 ml vand
  • 1½ spsk riseddike
  • 100 g frisk laks (fisk til seks stykkker)
  • 1 spsk wasabipulver
  • syltet ingefær
  • soja
  • 1 stort basilikumblad
  • ørredrogn
  • ¼ skive citron

Sådan laver du sushi

  1. Kog risene som anvist på pakken. Bland forsigtigt risene med riseddiken. Herefter bredes risene ud, så de i et jævnt lag dækker bunden af et fad. Når risene er afkølet, er de klar til brug.
  2. Skær laksen i skiver (ca. ½ cm brede). Snit basilikumbladet til papirtynde strimler. Vask citronen og skær derefter en tynd skive, som skæres i otte stykker. Klem overflødig væske ud af ingefæren. Bland wasabi med lidt vand til det får en fast konsistens.
  3. Fyld en lille skål fyldes med vand som stilles ved siden af skærebrættet. Læg et stykke husholdningsfilm (20 x 20 cm) på skærebrættet. Placer en skive laks midt på husholdningsfilmen.
  4. Dyb fingrene i en skål med vand, for at risen ikke hænger fast. Herefter tages lille klump ris i håndfladen der formes let til en kugle. Placer riskuglen midt på lakseskiven.
  5. Saml herefter husholdningsfilmens hjørner, og "snur" hjørnerne (som en snurretop) til en stram kugle. Når fisk og ris er "snurret" til en stram kugle, kan du med den ene hånd forme kuglen ved at klemme let, så den bliver helt rund.
  6. Nigrien pakkes forsigtig ud af husholdningsfilmen og placeres på tallerkenen. Gentag til du har lavet alle stykkerne. Herefter placeres enten basilikumstrimler, ⅛ citronskive eller lidt ørredrogn forsigtig på nigirien. Tallerkenen pyntes med ingefær, japansk peberrod og serveres med soja.

Tip

Husk, at sige til fiskehandleren at laksen skal bruges til sushi. Da laksen indeholder parasitter, skal laksen fryses ned i 2 dage inden den må spises rå.