Suveræn kornsalat med abrikos & pinjekerner
Tina om salaten: Her får du en ny kulørt version af den elskede bulgursalat fra „Suveræne Salater”. Der er flere grønsager i og hele korn i stedet for bulgur. Salaten passer til alt.
4
Ingredienser
- 150 g hele jomfrubygkorn fra
- Aurion (eller andre perler)
- 40 g pinjekerner
- 200 g gulerødder
- 1 bdt radiser (100 g)
- 2 forårsløg (50 g)
- 75 g tørrede abrikoser
- 1 gul peberfrugt (250 g)
- 1 stort bdt krydderurter (mynte, persille eller koriander eller lidt af hver)
- Dressing:
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- salt og cayennepeber
Sådan gør du:
- Kog kornene efter anvisningen på posen. Lad dem dryppe af og køle af. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, til de er gyldne. Skræl gulerødderne og snit dem, radiser og forårsløg i tynde skiver. Skær abrikoser og peberfrugt i små tern. Bland grønsagerne med de kogte, afkølede korn.
- DRESSING: Pil og hak hvidløget og vend det med olie og citronsaft. Kom dressingen over korn og grønsager, bland rundt og smag til med salt og cayennepeber.
- SERVERING: Skyl krydderurterne og pil stilkene fra. Hak dem groft og vend dem i salaten. Pynt med de ristede pinjekerner.
- Tips: Du kan vælge at bruge en krydderurt eller blande flere forskellige slags.