Svenske knækbrød

Svenske knækbrød

Knækbrødene er nemme at bage selv, og de kan laves i god tid i forvejen.

12 stk. svenske knækbrød

Ingredienser

  • Svenske knækbrød
  • 2½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk. salt
  • 3 dl fuldkornshvedemel
  • ca. 3,5 dl fuldkornsrugmel
  • Tilbehør:
  • ost, f.eks. den svenske Prästost (fås i Netto) eller Emmentaler

Sådan laver du svenske knækbrød

  1. Bland vand, gær og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt dejen godt, og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1,5 time. Den skal hæve til dobbelt størrelse. Vend dejen ud på et meldrysset bord og slå den ned. Del den i 12 stykker. Form hvert stykke til en bolle og rul bollerne tyndt ud – til 2-3 mm i tykkelsen. Lav et hul i midten med et glas eller en lille kageudstikker.
  2. Sæt ovnen på 225 grader. Bag ved denne temperatur de første 10 min. Er brødene ikke helt sprøde efter den første tur i ovnen, skru så ned til 100 grader og lad dem bage færdig. Hold øje til sidst, så knækbrødene ikke bliver for hårde. De er færdige, når det lyder hult, når man banker på dem.
  3. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter

TIP

Knækbrød passer perfekt til krebsegilde, de er nemme at bage selv, og det kan

gøres i god tid i forvejen.