Tarteletter med rejer, ærter og dild
En god gammel klassiker fra mormors køkken, der vækker jubel til hverdag såvel som til fester.
6 personer
Ingredienser
- 1½ dl bouillon
- 1 dl tør hvidvin
- 1½ spsk. majsstivelse
- 1½ dl piskefløde
- 2-3 spsk. hakket dild
- salt, peber
- ½ tsk. sukker
- 200 g ekstra store grønlandske rejer, optøede
- 100 g ekstra fine ærter fra frost
- 6 tarteletter
- Pynt:
- dild og citronskiver
- Bring bouillon og hvidvin i kog. Udrør majsstivelsen i fløden, og rør det i. Kog kort igennem. Smag til med dild, salt, peber og sukker. Kom rejer og ærter i, og varm dem højst 1 min. Du kan også varme ærterne i saucen og pynte med kolde rejer.
- Varm tarteletterne i ovnen.
- Fyld tarteletterne med stuvningen. Pynt med dild og citronskiver.