Thaistyle kålsalat
Denne skønne thai salat kan spises med kogte ris eller nudler, hvis du ønsker mere fylde.
Næringsindhold
- Energi pr. person:444 Kcal
- Fedt:26 %
- Protein:30 %
- Kulhydrat:44 %
2 personer
Ingredienser
- Kød:
- 200 g hakket oksekød, 4-7 %
- 1 spsk. hakkede korianderstilke
- 2 fed hvidløg i tynde skiver
- Olie
- 1 tsk. sukker
- 3 spsk. fiskesauce
- 1 lille, rød finthakket chili
- Dressing:
- 2 tsk. sukker
- ½ dl limesaft
- ½ dl fiskesauce
- 2-3 små, røde chilier i tynde ringe
- 2 spsk. finthakket koriander
- Salat:
- ¼ rødkål
- ½ spidskål
- 1 stor mango
- ½ bdt. forårsløg
- ¼ dl peanuts
- Koriander
- Mynte
- Tilbehør:
- Limebåde
Sådan gør du
- Steg kød, hakkede korianderstilke og hvidløg i lidt olie på en supervarm pande. Steg, indtil kødet er gyldent og gennemstegt.
- Krydr med sukker og fiskesauce, og vend lidt snittet chili i.
- Smag til. Rør imens en dressing af sukker, lime, fiskesauce, hakket chili og koriander.
- Smag til. Snit begge slags kål fint. Skær mangoen i tern. Snit forårsløg og hak peanuts, koriander og mynte groft.
- Vend kål og mango med noget af dressingen. Anret salaten i dybe tallerkner.
- Top med kød, forårsløg, koriander, mynte og peanuts, og servér straks med ekstra dressing og limebåde.