Opskrift på Tom kha gai thaisuppe

Thaisuppe – Tom kha gai

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    660 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    22 %
  • Kulhydrat:
    48 %

4

Ingredienser

  • 2 tsk jordnøddeolie
  • 1 spsk citrongræs
  • 2 spsk friskreven ingefær
  • 1 knust fed hvidløg
  • 2-3 fintsnittede thai-chili
  • 3-4 fintsnittede kafirlimeblade
  • ¼ tsk gurkemeje
  • 1 dåse kokosmælk light (4 dl)
  • ca. 1 l hønsebouillon
  • 1 spsk fishsauce
  • 400 g kogt eller stegt kyllingekød
  • 2-3 snittede forårsløg
  • 1-2 spsk limesaft
  • lidt hakket koriander.
  • Servering:
  • 400 g kogte ægnudler
  • mynte og koriander
  • 1 håndfuld sukkerærtespirer.

Sådan gør du

  1. Kom nudlerne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem trække.
  2. Varm olien og sautér citrongræs, ingefær, hvidløg, chili samt limeblade og gurkemeje under omrøring et par minutter. Hæld kokosmælk, bouillon samt fishsauce ved og lad det hele småsnurre 8-10 minutter. Bland kyllingekødet i og smag til med forårsløg, lime og koriander.
  3. Afdryp og fordel nudlerne i skåle med suppen over og top med mynte og koriander samt spirer.