Pasta chips: Sådan laver du det store TikTok-hit
Den sidste nye trend på TikTok – hjemmelavede chips, som du laver af pasta… Men chips, der er lavet af pasta? Ja, det er åbenbart en ting, og efter sigende skulle det smage SÅ godt. Vil du prøve den sidste nye TikTok trend, så læs med her:
Hvis du fornyligt har lagt vejen forbi TikTok eller Instagram, er du muligvis faldet over (sen)sommerens nye store snackhit, nemlig pasta chips. Det er såmænd intet ringere end chips, der er lavet af pasta.
Ja, du læste rigtigt - lækre sprøde hjemmelavede chips, lavet af din favoritpasta. Det lyder ret underligt, men egentlig også foruroligende lækkert. Og det bedste af det hele er, at det slet ikke er svært at lave. Alt, hvad du skal bruge, er en ovn og følgende ingredienser:
- pasta
- olivenolie
- parmesanost
- krydderier
- salt og peber
Sådan laver du pastachips:
- Tænd ovnen på 200 grader – gerne varmluft
- Start med at koge pastaen efter anvisningen på pakken. Husk ikke at koge pastaen for længe – den skal gerne stadig have lidt bid (være al dente)
- Si kogevandet fra og hæld den nykogte pasta over i en skål
- Fordel et par spiseskefulde olivenolie på pastaen og rør godt rundt
- Tilsæt salt og peber - du kan evt. supplere med hvidløgssalt og/eller løgpulver
- Tilsæt dine yndlingskrydderier – f.-eks. (sød) chili, oregano, basilikum, paprika...
- Slut af med at tilsætte et par skefulde revet parmesanost, og rør det hele godt sammen med pastaen
- Fordel pastaen på en bageplade med bagepapir, og bag det i ovnen i en halv times tid indtil pastaen er sprød og gylden.
- Servér de sprøde pastachips med salsa eller andre af dine favoritdips.
Kilde: Cookingwithaya.com