tærte tomat butterdej

Smuk tomattærte - lavet med færdig butterdej

Nem opskrift på en lækker og smagfuld tomattærte, der både kan bruges som hovedret eller lækkert tilbehør. TIP: Server gerne en grøn salat til tærten. Hvis du vil have kød til, så smager grillet kyllingebryst dejligt til.

4 personer

Ingredienser

  • 1 rulle færdig butterdej
  • 200 g flødeost
  • 1 spsk. dijon sennep
  • 2-3 store tomater
  • 3 kviste citron- eller almindelig timian
  • Salt og peber
  • 4 spsk. pinjekerner
  • 1 spsk. olivenolie

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Rul dejen ud i en tærteform ca. 22-24 cm i diameter. 
  2. Smør bunden med flødeost og herefter med sennep.
  3. Skyl tomater og skær dem i skiver. Fordel tomatskiverne på tærtebunden. 
  4. Krydr med hakket timian, salt og peber. Drys pinjekernerne over tærten. Dryp med olivenolie.
  5. Bag tærten på midterste ovnribbe i 25-30 minutter. Afkøl tærten på en bagerist, til den er lun.