Nem laks, porretærte og skøn pasta med bacon & pesto: Her er ugens madplan til dig
Når hverdagen banker på, hjælper ALT.dk dig godt på vej med en madplan med 5 lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til hele ugen på en gang. Se alle ugens opskrifter her:
I denne uge starter vi mandag med at lave en skøn frittata med blomkål og serranoskinke, og tirsdag byder madplanen på lækker porretærte med kylling og bacon.
Onsdag skal vi have lækker laks med grønt & quinoa.
Torsdag skal vi have nem pasta med bacon og pesto, (bemærk opskriften er kun til 2 personer, så du skal lave en dobbeltportion), og fredag steger vi gode gammeldags hakkebøffer med hvidløg og serverer med coleslaw til.
Skulle du få tid og lyst til at bage en kage, har vi i denne uge fundet en skøn opskrift på drømmekage frem til dig. Drømmekagen er den klassiske fra Brovst med et eksotisk pift af ananas - den lækre kokosglasur på toppen, er der selvfølgelig ikke pillet ved.
Som altid finder du alle opskrifter og en indkøbsliste lige her på siden. God fornøjelse med denne uges madplan og velbekomme.
KØD/FISK
4 stk. laksefilet med skind a 125 g
500 g hakket oksekød
300 g bacon (i tykke skiver)
200 g kogt eller stegt kyllingekød uden skind og ben
100 g bacon i små tern
100 g serranoskinke i tynde skiver
MEJERI
100 g smør
7 æg
2 dl drænet yoghurt
2 æggehvider
1 æggeblomme
1 dl mælk
150 g reven, mild ost, f.eks. emmentaler, gruyere eller danbo
35 g reven fast fåremælksost, fx manchego
Parmesanost
FRUGT/GRØNT
4 porrer
¼ -½ hvidkål afhængig af størrelsen på kålhovedet
2-3 gulerødder
300-350 g blomkålsbuketter
250 g broccoli
2-3 chilier
1 rødløg
1 løg
2 fed hvidløg
3-4 tomater
Friske krydderurter
Frisk basilikum
1 stort bundt persille - evt-. bredbladet
1 spsk citronsaft
DIVERSE/KOLONIAL
400 g tørret pasta (f.eks. fettuccine)
1 grov baguette
2 dl quinoa
25 g ristede hasselnøddekerner
175 g hvedemel
75 g hele, smuttede mandler
20 sorte oliven
3 spsk mayonnaise
4 spsk grøn pesto
½ tsk stødt spidskommen
1 tsk dijonsennep
Citron eller limesaft
TILBEHØR:
Brød og salat til pastaen
Kogte eller ovnbagte kartofler til hakkebøfferne
Kartofler eller ris til laksen
Vil du også bage drømmekagen, skal du bruge:
4 æg, 350 g sukker, 225 g smør, 3 ½ dl mælk, 2 tsk. vaniljesukker, 350 g hvedemel 2 tsk. bagepulver, 250 g brun farin, 150 g kokosmel og 350 g ananas (nettovægt) i ringe fra dåse