Valnøddefennikelbrød
SANDRA OM brødet: Bag det - smag det.
1 stort brød eller 3 flutes
Total:3 minutter
Ingredienser
- 1 dl rismælk el. alm. mælk
- 25 g gær
- 1 spsk honning
- 2 spsk koldt smør
- 3½ dl groft speltmel eller groftmalet durum
- 4 dl fintsigtet speltmel eller fintsigtet durum
- 1½ dl valnøddekerner, tørristede og grofthakkede
- 2 tsk fenikkelfrø, let knust
- ½ tsk muskatnød, fintrevet
- 1 spsk salt
- 1½-2 dl lunkent vand
Sådan gør du:
- Lun mælken, så den er håndvarm. Rør gær og honning i og lad blandingen stå 5-10 minutter, til den er skummende. Smuldr smørret i melet, tilsæt valnødder, fenikkelfrø, muskatnød og salt. Tilsæt gærblandingen og lidt efter lidt det lunkne vand, til dejen har den rette konsistens. Det gøres helt klart nemmest i en røremaskine, og det giver det bedste resultat, men du kan også gøre det i hånden. Ælt dejen godt igennem 5-10 minutter, læg den i en skål dækket med et vådt viskestykke og lad den hæve til dobbelt størrelse. Form til brød eller flûtes, og bag det i ovnen ved 200 grader varmluft i 20-50 minutter, alt efter om det er flûtes eller brød. Brødet er færdigt, når det lyder hult, når man banker på det i bunden.