Valnøddekage med mokkacreme

Valnøddekage med mokkacreme

En god kage med et bittert twist af valnødder og kaffe, toppet med chokoladeovertrukne kaffebønner.

1 kage til ca. 12 personer

Ingredienser

  • Fryse-egnet
  • Arbejdstid: 45 min.
  • Bagetid: 50 min.
  • Kagebunde:
  • 150 g valnøddekerner
  • 50 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • Creme:
  • 1 spsk nescafé
  • 1 spsk vand (kogende)
  • ¼ l piskefløde
  • 3 spsk flormelis
  • 3 spsk kakao
  • Pynt:
  • Flormelis og chokoladekaffebønner

  1. Varm ovnen op til 180 grader. Rist nødderne på en bageplade med bagepapir i 5-8 min. og lad dem afkøle. Hak dem fint i en foodprocessor og tilsæt mel og bagepulver.
  2. Pisk æg og sukker til en tyk creme med en håndmikser. Vend nøddemelet i og bred dejen ud i en smurt springform (22 cm).
  3. Bag kagen midt i ovnen i ca. 40 min. Lad kagen stå i formen i 10 min. Åbn formen og stil kagen til afkøling på en rist.
  4. Opløs kaffepulveret i vand og rør det i fløden. Sigt flormelis og kakao i fløden og pisk til skum.
  5. Del kagen i 2 bunde, læg dem sammen med cremen og stil kagen i køleskabet i et par timer.
  6. Pynt med sigtet flormelis og chokoladekaffebønner.