Valnøddekage opskrift

Valnøddekager med chokoladecreme og appelsin

10

Ingredienser

  • 125 g smør
  • 1-1½ tsk revet appelsinskal
  • 100 g rørsukker
  • ½ dl piskefløde
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 120 g hvedemel
  • 75 g finthakkede valnødder
  • 75 g finthakket mørk chokolade
  • 75 g mørk chokolade
  • 25 g smør
  • ½ dl piskefløde.
  • Pynt: Groft hakkede valnødder og revet eller syltet appelsinskal.

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en gryde og tag det af varmen og afkøl en smule. Hæld smørret i en skål sammen med appelsinskal, sukker og piskefløde og pisk det hurtigt sammen. Tilsæt 1 æg af gangen og pisk det jævnt. Bland hvedemel sammen med bagepulver i en anden skål og rør smør-æggeblandingen heri og vend det sammen med valnødder og chokolade.
  2. Fyld mini muffinformene 2/3 med valnøddekagedejen og bag kagerne i 10-12 min. ved 200 grader. Hvis du vælger en almindelig størrelse muffinform er bagetiden 18-20 min. ved 200 grader.
  3. Hak chokoladen fint og kom den i en metalskål sammen med smør og piskefløde. Smelt det ved svag varme over vandbad. Tag skålen af varmen og lad chokoladecremen afkøle indtil det er smørbart i konsistensen. Smør toppe af chokoladecreme på kagerne og pynt med valnødder og revet eller lidt syltet appelsin.