Varm kartoffelsalat med ærteskud, gedefeta og sprødristet serranoskine
God og mættende i sig selv som nemt aftenmåltid
4
Total:25 minutter
Ingredienser
- 1000 g nye danske kartofler
- 4 skiver lufttørret skinke
- 2 skalotteløg
- 60 g sorte oliven
- 3 forårsløg
- 4 spsk grov sennep
- 4 spsk blommeeddike (eller anden frugteddike)
- 2 fed hvidløg
- 1 ½ dl solsikkeolie
- 30 g kapers
- 100 g gedefeta
- 4 spsk ærteskud
- salt og peber
Sådan gør du:
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, og pil dem. Hold dem gerne lune i gryden.
- Steg lufttørret skinke sprødt på bagepapir i ovnen ved 200 grader i 5-7 minutter.
- Hak skalotteløg, oliven og forårsløg.
- Bland en vinaigrette-dressing af grov sennep, blommeeddike, hvidløg og solsikkeolie. Smag til med salt og peber.
- Vend de varme kartofler, skalotteløg, oliven og kapers i vinaigretten.
- Drys kartoffelsalaten med sprød skinke, strimler forårsløg, gedefeta og ærteskud, og server.