Selvom det stadig er koldt udenfor, så begynder solen at titte en smule frem, og snart er det tid til at spise is i stor stil. Hjemmelavet is er helt klart en af de bedste måder at slå trangen ned på, hvis du spørger os, og der findes heldigvis mange variationer af den lækre dessert, hvor kun fantasien sætter grænser.
Men, hvis du ligesom nogle af os er uden teknisk snilde i køkkenet, er din lokale købmands fryser et godt alternativ. Og netop her finder du nu Magnums nyeste lancering – en vegansk Magnum Classic i Danmark, som du kan købe enkeltvis og en vegansk Magnum Mandel, som dog kun fås i sampak.