Opskrift på vietnamesisk baguette

Vietnamesisk baguette

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    620 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    20 %
  • Kulhydrat:
    50 %

4

Ingredienser

  • 300 g skinkekød i wokstrimler
  • 1 spsk olie til stegning
  • ¼ dl hoisinsauce
  • 2 gulerødder
  • 200 g skrællet kinaradise
  • ¼ dl risvinseddike
  • 1-2 tsk sukker
  • salt, peber
  • 4 fuldkornsbaguette a 125 g
  • 100 g fedtfattig sandwichspread
  • sprød salat
  • ½ agurk
  • 1 forårsløg.

Sådan gør du

  1. Lynsteg kødet 2 minutter i olie. Tilsæt hoisinsaucen, lynsteg endnu 1 minut, så det karamelliserer og stil det til side.
  2. Skær gulerødder og kinaradise i tynde stave og vend dem i en marinade af risvinseddike, sukker, salt og peber. Lad det trække mindst 10 minutter.
  3. Flæk brødene, smør med sandwichspread og fyld med salat, skinkestrimler, marinerede grøntsager, agurk i halve skiver samt snittet forårsløg.