Wienerschnitzler

Wienerschnitzler

(4 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Koge-/stegetid: 45 min.
  • Ikke fryse-egnede
  • 4 skinke- eller kalveschnitzler
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 æg (sammenpisket)
  • ca. 1 dl rasp
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g smør (til stegning)
  • Pynt:
  • 4 stykker citron
  • 4 benfri sild eller ansjoser
  • 4 tsk kapers
  • bredbladet persille
  • 1 bundt gulerødder (stykker)
  • Tilbehør:
  • råstegte kartofler (skiver) og evt. flute

  1. Læg hver schnitzel i en madplastikpose og bank dem flade med en kødhammer. 
  2. Drys et fint lag mel på hver schnitzel og vend dem i æg og derefter i rasp krydret med salt og peber.
  3. Brun schnitzlerne hurtigt i smør på en varm pande. Steg dem færdige i 3-4 min. på hver side ved middelvarme, så de bliver svagt rosa.
  4. Pynt med citron, sild, kapers og persille.
  5. Kog gulerødderne sprøde i letsaltet vand i 4-5 min. Servér schnitzlerne med gulerødder og råstegte kartofler.