15 tips til et strammere forår
Prøv noget nyt i år: Gå bikinisæsonen i møde uden lynkure og paniktræning. Det eneste, det kræver, er, at du går i gang nu. Med en lille ekstra indsats på kost-, motions- og cremefronten kan du møde de varmere tider med oprejst (og glat) pande. Her er 15 af vores bedste tips.
1. BOTOXENS GRØNNE ALTERNATIV
Skønhedsredaktøren har testet:
Et Non Tox Face Lift-forløb bestående af 6 behandlinger.
Hvad er det?
Non Tox Face Lift er en naturlig udglattende ansigtsbehandling, som er udviklet af Amazing Space i samarbejde med Sally Walker, der er akupunktør, fysioterapeut og alternativ behandler. Den består af kosmetisk akupunktur, dybdestimulering af bindevævet i huden, akupressur og gua sha-massage med kolde sten, der øger blodcirkulationen og afspænder musklerne.
Min oplevelse
Behandlingen starter med en afrensning af huden. Du ligger på en briks, og alt foregår i slowmotion – også ansigtsmassagen og dybdestimuleringen af bindevævet, der løsner op for spændinger. Jeg bliver også masseret inde i munden, hvor der kan sidde masser af myoser. Akupunkturnålene bliver sat efter ønske og behov, og i mit tilfælde bliver der fokuseret på bekymringsrynken og stimulering af kollagenproduktionen, der giver huden glød og fasthed. Nålene virker i 20 minutter, mens armene bliver masseret, og derefter får du den afspændende gua sha-massage, der udføres med kølende jadesten, som øger blodcirkulationen og giver en fin rosenglød. Efter mine seks behandlinger er jeg blevet mere bevidst om min mimik i ansigtet, mine ansigtsmuskler slapper mere af, og jeg kan næsten ikke ane bekymringsrynken.
Insiderviden
Jeg blev behandlet af Anita Juul Falslund, som er kosmetolog hos Amazing Space, uddannet i kosmetisk akupunktur og har Non Tox Face Lift som en af sine signaturbehandlinger.
“Dem, der vælger en Non Tox Face Lift-behandling, er typisk dem, der vil give ansigtet et løft, have fjernet ottetallerne i panden og se friskere ud. Det kræver dog et forløb på seks behandlinger udført over en kort periode. Opfølgende behandlinger anbefales tre gange om året for at påminde ansigtsmusklerne om at slappe af. Ved siden af behandlingerne skal hjemmekittet bestående af kollagen-filler og plastre bruges hver dag, og så anbefaler jeg altid mine kunder at bruge fem minutter på ansigtsmassage og at strække ansigtet ud hver morgen.”
Info
Et kurforløb a 6 behandlinger inkl. et hjemmekit bestående af serum og bio-plaster fås for 3.995 kr. Se mere på Amazing-space.dk
Klik videre for at se næste tip...
2. SMØR DIG STRAM
Shiseidos nye opstrammende bodycreme indeholder bl.a. et krydret limemix, der sætter godt gang i blodcirkulationen, og koffein, der nedbryder og forbrænder fedtceller og omdanner fedt til energi. Ud over at give huden fugt øger den også kollagenproduktionen i huden, så den er bedre rustet mod appelsinhud.
1. Advanced Body Creator Super Slimming Reducer fra Shiseido, 495 kr.
Vi anbefaler også:
2. Celluli Eraser fra Biotherm, 399 kr.
3. Body Shaping Cream fra Clarins, 395 kr.
3. BYTTE BYTTE KØBMAND
Salat er det første, mange kaster sig over, når bikinisæsonen nærmer sig, og de skal være sunde. Ernæringsekspert og blogger Sofie Bentzen har tre nemme råd til kost-byttehandler, der fylder din salat med flere grove kostfibre, som mætter mere og kan hjælpe dig til at holde vægten nede:
- Udskift salatblade med rå spinatblade. Salat indeholder 95 % vand, mens spinat indeholder tre gange så meget A-vitamin og seks gange så meget jern.
- Udskift agurk med bladselleri. Bladselleri indeholder flere vandopløselige vitaminer og dobbelt så mange kostfibre som agurken.
- Udskift tomat med avokado. Tomat er en fin grønsag med lavt fiber- og vitaminindhold, mens avokado giver fire gange så mange kostfibre og tre gange så meget jern.
Læs flere tip fra Sofie Bentzen på Healthjunkie.dk
4. SOMMER UDEN SMILERYNKEROpal Sonic Infusion fra Clarisonic hos Feelunique.com, ca. 1.600 kr.5. JUICEKUR LIGE TIL DØREN
Den nye juicebar Unplugged Juice på Fisketorvet i København laver i samarbejde med Aarstiderne juicepakker, hvor du får frugt og opskrifter til en tre-, syv- eller 14-dages juicekur. Du kan også booste din juice med fx Udo’s Choice, kollagen eller ingefær efter behov, der kan købes som tillægsprodukter. Perfekt måde at kickstarte din sunde sommer på, få renset kroppen igennem og få mere velbehag.
Se mere på Unpluggedjuice.dk 6. LÆS DIG TIL EN SIXPACK
Download E-bogen Sixpack på 6 uger, hvor personlig træner Jacob Søndergaard guider dig til et strammere maveskind på rekordtid. Følger du hans træningsprogram og diæt, er du bikiniklar på blot halvanden måned.
Se mere på Jacobsondergaard.dk7. MINDFUL TRÆNING
De seneste par år er ordet mindfulness dukket op i forbindelse med både mad og træning. Det er ikke noget, du behøver at dyrke hele tiden, men at være mindful, når du træner, betyder, at du koncentrerer dig 100 % om den øvelse, du laver. Det kan være blot et par minutters situp-øvelser, hvor du giver den fuld gas og fokus. Dette vil forbedre både din form og motivation.
8. BIKINIKLAR
Anne Bech er en af Danmarks mest profilerede personlige trænere. Her er tre af hendes favoritøvelser til strammere lår, balder, mave og arme.
Mave: Über crunch
“Læg dig på den ene balde, så du næsten ligger på siden. Du skal have strakte ben, som du holder lige over jorden. Sæt den øverste hånd i siden og den nederste hånd i nakken, og derefter laver du et ‘crunch’ – dvs. løft benene opad, og det samme med din overkrop, og før langsomt ben og overkrop ned igen til udgangspositionen. Lav 8-10, så er du virkelig sej.”
Ben og balder: Squat-hop
“Stil dig med en skulderbreddes afstand mellem fødderne og armene ned langs siden. Gå ned i en squat, og husk, at knæene ikke må komme ud over fødderne. Spænd i ben og balder, og sæt af, så du laver et hop op i luften. Når du lander, går du igen ned i en squat. Lav 10-12 gentagelser.
Overkrop og arme: Armgang
“Stå i håndstand, hvor udgangspunktet er det samme som i en armbøjning. Gå ned på den ene arm, så du ligger på venstre albue. Gå derefter ned på højre albue, så du ligger i en planke. Gå op igen på venstre arm, så du kommer op på hånden, og gør det samme med højre hånd, så du er tilbage ved udgangspunktet. Gentag 10 gange, men start skiftevis med højre og venstre arm.”
Læs mange flere tips og øvelser i Anne Bechs nye bog, der er baseret på hendes bikini-bootcamp.
Anne Bech: Bikini bootcamp – Kickstart din strandform på 28 dage, Gyldendal, 199 kr.
9. TRÆN KORT OG INTENSTSe mere på Fitnessdk.dk
10. SATS PÅ FEDT
LCHF-diæten med lavt indtag af kulhydrater og højt fedtindtag er blevet voldsomt populær i Norge og Sverige. Det handler om at blive sukkerfri og stabilisere blodsukkeret, og med den nye bog fra den danske madblogger Jane Faerber hopper vi måske også med på bølgen.
Jane Faerber: LCHF – Spis dig mæt og glad, Politikens Forlag, 270 kr.
11. PROTEIN EFTER TRÆNINGProtein Smoothie fra Nutramino, 25 kr.12. MELD DIG TIL ET LØB
At være tilmeldt et løb kan være en kæmpe motivation for at komme i gang med at træne. Alt fra 5 km til et halvmaraton er en sejr. Vi vil holde øje med følgende løb:
Lillebælt Halvmarathon i Middelfart, 4. maj.
Alt for Damernes Kvindeløb, 26. maj – 11. juni.
DHL Stafetten, i slutningen af august.13. TRÆNINGSTØJ DER SLANKER
Er du helt ny i træningscentret eller på løbestien, kan du iføre dig Casalls nye træningstøj med indbygget kompression, der strammer ind og giver muskelstøtte de helt rigtige steder som på lår, balder og knæ. Tøjet giver øget blodgennemstrømning og er svedtransporterende.
1. Casall, 600 kr.
2. Casall, 700 kr.
14. SUNDERE RUGBRØD
Stenalderkost har været superpopulært i 2012. Men synes du ligesom os, at det er svært at undvære dit rugbrød, kan du bage dit eget palæobrød, der er baseret på nødder og kerner.
Opskrift:
100 g mandler
150 g græskarkerner
100 g sesamfrø
100 g hørfrø
75 g solsikkekerner
1 dl vand
½-1 tsk. himalayasalt
5 æg
Det hele røres sammen og hældes i en springform. Bages ved 160 grader i 60 minutter.
15. CROSSFIT I STUENPriser fra 199 kr. hos Kettlebellsshop.dk
Læs også: 50 skønhedsprodukter du skal prøve, inden du dør