Portræt af Anette Kristine Poulsen. Hun har en hvid blazer på, og briller sat op i håret.

Anette Kristine Poulsen: Her er opskriften på bedre hud i overgangsalderen

Opfører din hud sig som en teenagers, selvom du er 40+? Så kunne det tyde på, at det er overgangsalderen, der driver gæk med dig og den. Danmarks hudnørd og -formidler numero uno, Anette Kristine Poulsen, 59, kommer med sine 5 hacks til, hvordan du får huden tilbage i spændstig, fugtmættet form, hvis den er irriteret, knastør hormonel – og trækker dig ned.

Eurowoman logo

Anette Kristine Poulsen ved en ting eller to om hud og hudpleje og vil have dokumentation, når det handler om det sidste. 

Og nu har fagbogsforfatteren sat sig for at finde frem til dét, der rent faktisk virker, når vi taler hud med 40 år eller mere på bagen, med bogen 'Opskriften på bedre hud i overgangsalderen'.

For 12 år siden blev Anette Kristine Poulsen selv ramt af overgangsalderen. Hun lå på en båd på Donau-floden og kunne ikke sove, og det var ikke bølgernes skyld. Det var hormonerne i kroppen, der ruskede i hende. Og selvom det kun er 12 år siden, var det en anden tid i forhold til at tale om overgangsalderen.

“Tidligere forbandt vi overgangsalderen med lidt dårligt humør og hedeture, men nu taler vi, heldigvis, meget mere om den periode i en kvindes liv, og også om optakten til overgangsalderen, den såkaldte perimenopause, som kan begynde allerede i starten af 40’erne. 

En tredjedel af alle kvinder vil opleve symptomer i den hardcore ende som svære ledsmerter og hjernetåge, men jeg selv blev kun ramt på min søvn,” siger Anette Kristine Poulsen.

Hun trækker luft ind og fortsætter:

“Overgangsalderen er for længst røget af tabulisten, og det gør mig glad. Og hormoner, som det tidligere har været småforbudt at gøre brug af, bliver nu brugt forebyggende af gynækologer. 

Det er da spændende! Men fordi overgangsalderen er blevet talk of town, brander flere og flere sig på den, så man skal passe på ‘meno-washing’ og bevare sin kritiske sans.”

3 produkter, Anne Kristine Poulsen helst ikke vil undvære

Som mange andre, vil jeg gerne have makeup og solfiltre af om aftenen, men uden samtidig at blive strippet for hudens egne fedtstoffer – og det er, hvad pHformulas mælkede gelrens E.X.F.O., 299 kr. klarer på umanerlig rar vis.

pHformulas mælkede gelrens E.X.F.O., 299 kr.

Efter årtiers solmisbrug var der ét indholdsstof specifikt, der gav mig min hud tilbage, og det er A-vitamin – som jeg siden har haft så meget inde under huden, at jeg har lavet min egen version af, hvordan jeg synes, A-vitamin skal skrues sammen: Ansigtscremen, 395 kr.

Ansigtscremen, 395 kr.

Min hud trives bedst med lette olier, og her er Rudolph Cares Facial Oil Delight, 465 kr., eminent. For ud over beroligende alger, er det en snusfornuftig blanding af sesam-, abrikoskerne- og broccoliolie.

Rudolph Cares Facial Oil Delight, 465 kr.

Anette Kristine Poulsen kom ind med 14.02-toget på Københavns Hovedbanegård. Hun er klog. Også fordi hun har bosat sig i Jylland, midt i skoven og tæt på en sø med badebro, hvorfra hun hopper i året rundt. Anette Kristine Poulsen har blundet i sit sæde i DSB-kupeen. 

Hun ryster pandehåret på plads og skal lige finde sig selv, mens jeg lige skal finde mine læsebriller. Her sidder vi så. Midt i livet, hen over en stærk kop kaffe. Med hud, der har set yngre og mere struttende dage.

“Der sker tre ting med huden i overgangsalderen. For det første sætter tyngdekraften ind. De fleste vil opleve, at kæbelinjen pludselig får en ny sydgående retning. For det andet bliver huden mere tør. Og for det tredje daler mængden af kollagen. 

De to sidste punkter er forholdsvis enkle at gå til. Dels ved at have styr på fugt og fedt-rækkefølgen, dels ved at prioritere hudplejeindhold, der øger mængden af kollagen. Det første punkt not so much,” siger Anette Kristine Poulsen.

Hun stiller selv de spørgsmål, jeg brænder inde med:

“Men hvad pokker stiller man op, når overgangshormonerne raser, og man pludselig mest af alt føler sig som en voksenteenager hudmæssigt? 

Eller som en, der er blevet støvsuget for al fugt? Og når de produkter og den rutine, som før holdt huden spændstig og fugtmættet, ikke længere er nok? Hvad er helt konkret godt at smøre med?” spørger Anette Kristine Poulsen.

Ja, det vil vi andre også gerne vide.

“Ligesom det er muligt at blive klogere og komme i bedre form med årene, så er det også muligt at få bedre hud og gøre noget ved både pigmentpletter, rynker, forstørrede porer, sart, tør eller opfarende hud. 

Vid, at der er én altoverskyggende regel, som er den benhårde rutine, for pointen er, at hudpleje virker, når du husker den, og at ingen behøver at bruge tusindvis af kroner på hudpleje,” siger hun.

Det var dog opløftende. Og nu til hendes hacks.

Fugtsandwich til din hud

“Når tidligere tiders østrogenniveau kollapser, så ændrer fedtstoffernes sammensætning i huden sig. 

Specifikt gælder det kolesterol og de ceramider og triglycerider, som den yderste hudbarriere er så afhængig af for at være intakt. Og her sniger der sig en fæl dominoeffekt ind, fordi huden bliver dårligere til at holde på fugten, når barrieren bliver svagere. 

Der fordamper ganske enkelt mere vand fra hudoverfladen, end der tilføres nedefra – en ond spiral, som udtørrer, og som kan give små læk og irritation. Heldigvis kan der gøres noget ved hud, der er blevet tørrere. 

Udefra handler det om at mestre en ret enkel fugtsandwich: Begynd med det mest vandede; en slags fugtundertrøje, som enten kan være ansigtsmist f.eks. Dermalogicas Hyaluronic Ceramide Mist, 410 kr. eller serum i fugtkategorien. 

Dermalogicas Hyaluronic Ceramide Mist, 410 kr.
Dermalogicas Hyaluronic Ceramide Mist, 410 kr.

Alt efter ambitionsniveau kan du også vælge begge dele – mist og serum. Bare tjek, at der er fugttiltrækkende indhold i som f.eks. hyaluronsyre eller glycerin. Derefter kan fugten forsegles med noget lidt federe, enten creme, olie eller begge dele – igen afhængig af din hud. 

De fleste vil have nok i en creme, der indeholder både fugt og fedtstof. Vil du tilføje endnu mere fedt, så gå efter lette planteolier som squalane eller jojobaolie.”

“Hvis fugtsandwich-metoden ikke rækker, så giv den et skub. For er huden stadig tør, kan du øge dens optag af produkter ved at ty til let eksfoliering. For sarthudede vil enten mælkesyre eller dens mildere kusine polyhydroxysyre (PHA) fungere godt, og ellers er glykolsyre, som SkinCeuticals natcreme Glycolic 10 Renew Overnight, 750 kr., eller The Ordinarys Glycolic Acid 7% Toner, 125 kr. oplagte – enten i en maske eller et serum. 

SkinCeuticals natcreme Glycolic 10 Renew Overnight, 750 kr.
SkinCeuticals natcreme Glycolic 10 Renew Overnight, 750 kr.

Netop glykolsyre evner nemlig at binde fugt længere nede i huden, men kan virke irriterende, så gå forsøgsvis langsomt frem. Indefra er det værd at sikre sig de gode fedtstoffer og specifikt at få omega-3 indenbords via kosten. 

Det har en både antiinflammatorisk og smidiggørende virkning på huden, og et nyt studie viser, at det også kan hjælpe personer med akne, hvis de vel at mærke er i en mangelsituation. 

Fremfor tilskud anbefaler sundhedsmyndighederne – hvis nogen skulle have glemt det – at spise 350 gram fisk om ugen, herunder 200 gram fed fisk.”

The Ordinarys Glycolic Acid 7% Toner, 125 kr.
The Ordinarys Glycolic Acid 7% Toner, 125 kr.

Rens mindre, få mere

“At rense hud morgen og aften er et tip, der hos mange er lagret på niveau med to gange daglig tandbørstning. 

Jeg husker i den sammenhæng et praktisk forsøg, jeg engang skulle lave sammen med en hudlæge, som bad mig holde igen og kun rense en gang om dagen – i starten svarede følelsen til at lade være med at skifte trusser. 

Når østrogenniveauet falder, bliver huden tyndere, og talgkirtlerne producerer mindre fedt. Derfor ender det ofte med, at huden føles tør, som når tøj strammer for meget. Men du vil med stor sandsynlighed mærke en lindring ved at nøjes med bare en enkelt gang rens i døgnet, nemlig om aftenen. 

Det er her, det giver mening af få fjernet UV-filtre, makeup og forurening – gerne med et ikke-skummende renseprodukt. 

Det er nu også de færreste, der bliver møgbeskidte i løbet af natten, så om morgenen giver det god mening at nøjes med en vaskeklud, inden der smøres noget på. 

At reducere rens, når huden er tør, kan for nogle ligefrem give fornemmelsen af at få et ekstra fugtserum foræret.”

Hit med gløden

“Når vi rammer optakten til overgangsalderen, altså perimenopausen, er omsætningen af sløve overfladeceller blevet langsommere. Det betyder, at der skal arbejdes lidt mere for at få glød, når trætte og døde hudceller ikke længere forlader hudoverfladen med samme forfriskende hast, som da vi var 25. 

Langsommeligheden kan gøre, at huden mister lidt af sin evne til at reflektere lys. Til gengæld er det nemt at fikse via eksfoliering, som straks baner vej for frisk glød. Løsningen kan lyde som en bogstavleg, men du har valget mellem peelende mælke- og frugtsyrer i form af de såkaldte alfahydroxysyrer (forkortes AHA) eller de nært beslægtede, men fedtopløselige, betahydroxysyrer (BHA) med salicylsyre. 

Eksfoliering, og især syre, kan lyde gruvækkende for nogle, men er faktisk det modsatte, medmindre du går for krads til værks. Når de sløve overfladeceller løsnes, har de nemlig ikke chancen for at hobe sig op og ende med at give huden en trist og livløs overflade. 

Som bonus bidrager de eksfolierende syrer med at farveudjævne solpletter, ligesom de er effektive døråbnere for de kollagenbidragende ingredienser, som vi gerne vil have længere ned i maskinrummet, bl.a. A-vitamin, som du bl.a. finder i Environs Tri-Retinoid Complex Retinol Serum, 630 kr.”

Environs Tri-Retinoid Complex Retinol Serum, 630 kr.
Environs Tri-Retinoid Complex Retinol Serum, 630 kr.

Sov for huds skyld

“Ét er nødvendigheden af søvn for overhovedet at kunne hænge sammen. At tage søvnen fra folk er en effektiv torturmetode, og dårlig søvn er et udpræget problem i overgangsalderen. Man bliver som bekendt vanvittig af ikke at sove, og netop derfor er der eksperthjælp til den del med i bogen.

Jeg kan i hvert fald bare sige, at når jeg får rejst mig fra min stol og bevæget mig, er det lettere at glide ind i søvnen om aftenen. Noget andet er, at man også skal have søvn for hudens skyld. Skønhedssøvn er ingen myte, og det til trods for, at huden ikke, som hjernen, regenerer når man sover. 

Hudlæge Peter Bjerring fortæller, hvad der sker med huden, når man ikke sover nok:

“Vores celler er så smart indrettede, at de udøver mere beskyttelse, når der er UV-stråler i nærheden, pga. kroppens intelligente hormonstyring indefra. Men huden hverken regenerer, trives eller arbejder bedre eller anderledes i løbet af natten i forhold til om dagen. 

Hvad der derimod er interessant og bemærkelsesværdigt, er, at træthed over tid giver mere tør hud. Er vi trætte, taber huden vand. 

Den bliver groft sagt utæt, og man ved ikke præcis hvorfor.”

Om Anette Kristine Poulsen, 59 år

  • Har udgivet fem fagbøger om hud, senest 'Opskriften på bedre hud i overgangsalderen' sammen med kogebogsforfatter Ditte Ingemann, som udkom d. 30. januar på Politikens Forlag. 
  • Hun har platformen Beautyspace.dk.
  • Er foredragsholder og ekspert på TV 2s Go’ morgen Danmark