Ann Sofie Bønnelykke, 35, Head of PR & Communications hos Custommade, prioriterer fugt og glød højt og kunne aldrig drømme om at bruge pudder, fordi det føles tungt på huden.
Jeg elsker at bruge Karmamejus saltskrub i badet, særligt når jeg først har brugt mærkets effektive tørbørste på hele kroppen først. Det sikrer verdens blødeste hud.
Jeg er vild med duften og den virkning, som Davines' Momo-serie har på mit hår. De produkter passer rigtig godt til mit tykke hår. Jeg er vild med hele konceptet bag mærket – alt fra de lækre konsistenser og dufte til de fine emballager.
Jeg elsker Amazing Spaces ansigtsmasker, Miracle Mask og Beauty Sleep Mask. Jeg bruger dem lige efter hinanden og kan mærke og se, hvor meget fugt og glød, de giver hver gang.
Jeg har altid troet på, at det vigtigste i forhold til at bibeholde en smuk hud er at spise sundt, dyrke motion og ikke mindst drikke vand. Derudover er en hudplejerutine med rens, fugt og hyppige ansigtsmasker vejen frem for mig, og Bioeffects fantastiske 30 dages kur gør min hud synligt fyldigere.
Jeg bruger kun lidt makeup, for mig er det vigtigste at have glød i ansigtet. Her bruger jeg MACs Strobe Cream, der giver den fineste glød. Den, og Kjær Weis' cremede blush, og så behøver jeg næsten ikke andet. Jeg bruger aldrig pudder og foundation, det giver mig følelsen af at have en maske på.
Jeg er stor fan af Chanels parfumer, og jeg bruger flere af deres klassikere; Den pudrede No. 5, den mere dybe og mørke Coco Noir, og den orientalske Coco Mademoiselle.
Min næste investering må være en skræddersyet ansigtsbehandling hos Dare To Care. Behandlingen inkluderer både peeling, dybderens, massage og maske. Skræddersyet ansigtsbehandling, 90 min., 1.200 kr. Se mere på Klinikdaretocare.com