Chefredaktøren: ”Han er på mange måder limen, der holder vores lille familie sammen”

Da min mand Mads lige før påskeferien brækkede både sin arm og sin fod i en cykelulykke, stod det lysende klart, hvor afhængig jeg og vores lille familie er af ham i hverdagen. Pludselig skulle jeg hjælpe ham med alt og tilmed tage et større læs derhjemme ift. at smøre madpakker, aflevere og hente og ikke mindst med madlavningen, som normalt er hans domæne.

Selv badet måtte vores teenagedatter og jeg hjælpe ham med, og det foregik selvsagt ikke uden gnidninger. Jeg vil ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået, men det var et par hårde uger herhjemme, for han er på mange måder limen, der holder vores lille familie sammen, og det får jeg nok desværre ikke værdsat ordentligt i en travl hverdag.

Solidaritet og fællesskab er også kodeordene i artiklen om det legendariske kollektiv Maos Lyst fra 1968, hvor der i dag står 13 tandbørster i tandkruset, og den yngste beboer er et år og den ældste 53.

Vi tog forbi og talte med et par af dem om fælles huslån, om aldrig at vide, hvem man møder i stuen og om at efterleve den kollektive livsstil og de værdier, man i fællesskab tror på.

Vi har mange flere fællesskaber og familier med i dette nummer: For eksempel kan du komme med hjem til en regnbuefamilie, der består af Moussa Mchangama, Sara Ingemann, Mia Høwisch Kristensen og lille Ebba, og som opfordrer til, at ideen om en familie og fortællingen om, hvordan den skal se ud, udvides. Vi tager også til Mallorca og møder sjælevennerne Nam Satya og Luigi Vitalis familie, i modeserien True Blood kan du møde fire søskendepar, og så har vi sat vidunderlige Jytte Vikkelsøe, der har forelsket sig i livet og valgt at leve alene, stævne.

Forsiden prydes af Caroline og Frederik Bille Brahe og deres børn Sonya og Axel. Familien behøver nok ikke en nærmere introduktion, men status er, at Caroline netop har lanceret sit eget brand, Caro Editions, sammen med Frederik og Matchesfashion.com, og Frederik pønser på at åbne en ny Atelier September.

Vi mødte dem til en snak om familielivet og den mad, de spiser, og bad dem beskrive hinandens styrker. Caroline siger om Frederik: “Han er en kæmpe styrke i vores familie. Hele det med at mødes derhjemme, lave mad og sætte sig ved et bord… Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde ham.”

Min mand er tit kærligt blevet kaldt Hyacinth, fordi han holder meget af at lave mad, have gæster, stryge duge (også underdugen, den er meget vigtig!), lægge service og nystrøgne servietter på, pudse lysestagerne og tænde lys. Han elsker at hygge om sin familie, og det elsker jeg ham for.

Også selv om jeg glemmer at sige det.

God læselyst,

Anne Lose