Nanna Hjortenberg: “Det har faktisk inspireret mig, at verden gik helt ned i tempo”
Covid-19-pandemien har tvunget os alle sammen til at se indad og retænke fremtiden. Vi har talt med én af kunstverdenens frontløbere om, hvor hun er på vej hen.
Den kreative branche har lige nu mulighed for at genstarte og gå nye veje. Det har vi talt om med Nanna Hjortenberg, 43, direktør for kunstbegivenheden CHART.
Hvilke tanker gør du dig om kunst for tiden?
“Jeg tænker meget over, hvordan kunstverdenen kommer til at se ud fremover, og hvilken rolle kunsten kommer til at spille i vores hverdag og samfund. Lige nu er vi jo på vej ud af et nedlukket samfund, men vi ved fortsat ikke helt, hvordan vi kommer til at åbne igen. Jeg håber, at vi vil se en større opbakning til de lokale kunstscener, og at vi sammen kan tage ansvar for at støtte op om de kulturtilbud, som vi også gerne vil have fremover. Og så håber jeg, vi får gjort op med de dårlige vaner, der betyder, at kvinder fylder langt mindre på kunstmarkedet og i udstillinger. Det arbejder vi på at sætte fokus på med CHART i år, hvor de deltagende gallerier udelukkende viser de kvindelige kunstnere, de arbejder med.”
Hvad skal der til for, at kunst er berettiget i denne verden?
“Kunsten er både en dybt personlig oplevelse og et stort socialt fællesskab, og vi har brug for begge dele i vores liv. Men vi har også brug for dem i vores samfund. Kunst rykker og rører os. Den stiller spørgsmål, vi ikke har nemme svar på, og fremfor alt fremkalder den en sensibilitet i os, som, jeg tror, er supervigtig, at vi har kontakt til. Som individer og som fællesskab. Så for mig har kunsten en vigtig rolle, fordi den rummer et hav af muligheder og ideer, som kan gøre os bedre i stand til at træffe de beslutninger, der virkelig betyder noget.”
Hvilken kunstner har gang i noget særligt interessant for tiden?
“Nu har vi jo i år på CHART truffet et radikalt, og kontroversielt mener mange også, valg om udelukkende at vise kvindelige kunstnere, fordi vi gerne vil sætte fokus på de strukturelle barrierer, der har gjort, at vi har skabt en kunstscene og kunsthistorie med store blinde vinkler. Lige nu sidder jeg og dykker ned i alle de kunstnere, vi kommer til at vise i år, og der er nogle virkelig stærke profiler, som arbejder med vidt forskellige materialer og temaer.”
Hvilken retning vil kunst bevæge sig i?
“Det er virkelig svært at sige og afhænger fuldstændig af, hvem der ser. Men jeg tror, at kunstscenen bevæger sig i en retning, hvor vi måske bliver mere optaget af kvalitet og af det nære, end vi tidligere har været. Måske skal tempoet ikke være så højt, så vi kan give plads til fordybelse? Måske sætter vi mere pris på de lokale udstillingssteder og initiativer, der findes rundt om hjørnet, fremfor at rejse ud i verden for at se udstillinger? Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en række refleksioner over den tid, vi står midt i, som på mange måder er helt ekstraordinær.”
Hvilken ældre kunstner er relevant for dig?
“Generelt tænker jeg ikke så meget over alder i forhold til kunst. Men hvis jeg skal nævne én, der er superimponerende, vil jeg pege på Mamma Andersson, som er helt utrolig dygtig, og som jeg også tror fremstår som en rollemodel og inspiration for mange yngre kunstnere.”
Hvilke nyere kunstnere har fanget din opmærksomhed?
“Det er der virkelig mange, der har. Jeg synes, danske Nanna Abell har sådan en fin praksis, jeg er fascineret af Sif Itona Westerbergs livtag med gigantiske betonrelieffer, Nina Beier har et intellektuelt og humoristisk overskud, Birke Gorm skaber et meget fint og inspirerende univers, og svenske Sara-Vide Ericson har supermeget power og personlighed i sit maleri.”
Hvad inspirerer dig på det personlige plan?
“Det har faktisk inspireret mig, at verden gik helt ned i tempo. Helt råt og med alt sat på pause eller skåret fra, har det været virkelig inspirerende at mærke efter, hvad der føles rigtigt, og hvordan jeg kan bruge min energi der, hvor det giver mening.”
Hvilke oplevelser ser du frem til?
“Jeg ser meget frem til at se, hvordan det kæmpe eksperiment, vi har udviklet til CHART, løber af stablen i slutningen af august. Kan man lave en kunstbegivenhed på tværs af fem nordiske hovedstæder? Lykkes det at skabe lokale fikspunkter i en international branche? Og kan man bygge fællesskaber på tværs af geografi og fysiske og digitale oplevelser? Jeg tror det, men jeg glæder mig til at finde ud af det.”
Hvordan har din shopping forandret sig?
“Den er mest af alt fastlåst på sommerfavoritter som godt brød, jordbær, rosevin og sort kaffe. Ting, du kan smage og dufte.”
Hvad bliver dit næste køb?
“Helt sikkert kunst. Jeg drømmer om Anna Bjerger, Sara-Vide Ericson, Anastasia Ax, Nanna Abell, Arna Óttarsdóttir og Anna Daniell.”
Hvad klæder du dig i for tiden?
“Dress 1 fra Maja Brix og herrejakker fra Mark Kenly Domino Tans nye kollektion.”
Hvad lytter du til?
“Jeg hører utrolig meget Bach, som min søn på 13 spiller på klaveret.”
Hvad læser du?
“Aviser. Berlingske, Børsen, Politiken, Le Monde, The New York Times. De sidste måneder har vist, hvor vigtig god journalistik er, og hvor helt nødvendig en seriøs offentlig debat er.”
Hvad ser du på?
“På en by, der skruer op for tempoet. Og så ser jeg utrolig meget på min computerskærm og på mine kollegaer, der okser afsted for at nå at udvikle et helt nyt koncept på rekordtid.”