“Dette produkt har fået min hud tilbage i balance”
30-årige Rosa er butiksmanager hos Marlene Juhl Jørgensen Fine Jewellery men har sideløbende arbejdet med skønhedsstof for flere store modeblade igennem mere end syv år.
Af: Marie Bodersen Foto: Theis Bahne Bresson Böttcher
Jeg bruger olie både dag og nat for at give min hud ekstra fugt og pleje. Min absolutte favorit er Vintner's Daughter, der har fået min hud tilbage i balance. Den mindsker rosacea, hormonel stress og gør porerne mindre synlige samtidig med, at den sørger for, at huden ikke tørrer ud.
Jeg kan ikke leve uden Aroma Therapy Body Lotion fra Tromborg. Den dufter fuldstændig fantastisk, og så er den silkeblød og efterlader huden på samme måde.
Aroma Therapy Body Lotion, 200 ml, Tromborg, 420 kr.
3. Multifunktionel
Som base lægger jeg MAC Prep+Prime Natural Radiance Base, der sikrer, at min makeup holder pænt hele dagen. Til kinderne bruger jeg Tromborg Creamy Lip Cheek Eye Powder i farven Misty Brown, som jeg også lægger på øjnene, hvis jeg skal ud om aftenen. Den giver en flot glød og ser meget naturlig ud.
Creamy Lip Cheek Eye Powder, Misty Brown, Tromborg, 180 kr.
4. Lange vipper
Jeg har i mange år brugt Diorshow Maximizer 3D, der fungerer som base for mascara. Udover at pleje adskiller den også vipperne og gør dem længere. Når den er lagt, bruger jeg Upward Lash Mascara fra MAC.
Et uundværligt hårprodukt er Oribe Dry Texturizing Spray, som jeg både bruger i løbet af dagen, hvis mit hår har brug for et frisk pust, og når jeg skal ud om aftenen, hvor den sørger for, at mit hår ser helt perfekt ud. Ud over dens effekt dufter den også fantastisk.
Dufte er min helt store passion, og jeg samler på dem. Mine favoritter er dybe, krydrede og maskuline i duften, og jeg elsker 34 Saint Germain fra Diptyque, som jeg bruger dagligt. Bois d'Argent fra Christian Dior står også højt på min liste.
34 Boulevard Saint Germain, Eau de Toilette 50 ml, Diptyque, 599 kr.
7. Nye gadgets
Jeg har lige fået en jaderulle fra Charlotte Torpegaards skønhedspavillon i Kongens Have. Den skulle give huden ekstra glød, så jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge den. Mit næste skønhedskøb er lidt i samme genre; nemlig en Safe My Face-pude, som modvirker soverynker.