Gennem snart seks år har Emily Salomon delt hverdagstips, modefund og opskrifter på sin blog af samme navn. I dag lever hun af at drive bloggen, der dagligt forkæler læseren med input til en hverdag med overskud og lækkerier.
Nu er den inspirerende kvinde på banen med sit første analoge produkt. I dag udkommer hendes bog "Hverdagsglamour - en guide til mad, skønhed, stil, oplevelser og indretning", som giver input indenfor den brede palette af emner, som titlen afslører - præcis som bloggen, der følges af mere end 70.000 læsere.
I den anledning har vi fået lov at bringe dig afsnittet om hverdagsfrisurer - for er der noget, Emily kan prale af, er det et smukt hår. Tjek de 3 guides her:
MALKEPIGEKRONE
Del håret i en midterskilning fra panden og helt om i nakken.
Flet hver del på normal facon. Start så langt nede/omme i nakken som muligt.
Læg den ene fletning op langs øret og frem til panden. Sæt den fast med hårnåle på undersiden.
Læg den anden fletning op på samme måde i den anden side.
Sørg for at dække enden af den første fletning med nummer to og omvendt.
Træk forsigtigt i fletningerne for at få dem til at syne bredere og løsere.