7 fif til lækre fødder
Varmen stiger, og det er blevet tid til, at du skal flashe dine fødder i åbne sandaler. Lyder det skræmmende, fordi du slet ikke er klar endnu, så læs straks videre, for her får du de bedste tips til lækre fødder.
Få ekspertens hjælp
Det er en rigtig god investering at starte sommeren med at booke en tid hos en fodterapeut, som kan ordne dine vinterfødder helt i dybden.
Her får du efter et fodbad fjernet hård hud og ordnet negle, og behandlingen afsluttes med creme og massage. Laker selv neglene derhjemme, og hold nemt selv fødderne ved lige resten af sommeren.
En fodbehandling inkl. fodbad og massage fås for 360 kr. hos Skønne Fødder, Rolighedsvej 19, Frederiksberg C, Skoenne-foedder.dk
Farvel til den hårde hud
Vær beredt på at aflive en gammel klassiker: Det er forbudt at bruge fodfil og/eller pimpsten, når du skal fjerne hård hud under dine fødder, fordi varmen og friktionen får din hud til at forsvare sig ved at danne endnu mere hård hud.
Et særdeles nemt og budgetvenligt tip er derimod at bruge den grønne side på en farvet køkkensvamp til at holde den hårde hud nede.
Brug svampen, hver gang du er i bad, og skrub let både oven på og neden under foden.Smørelse gør godt
Dine fødder er hver dag udsat for en stor belastning – de bærer på din vægt, og du bruger måske ikke altid det ortopædisk mest korrekte fodtøj.
Du skal derfor huske at smøre dine fødder ind i en god fodcreme hver dag, som vil holde dem bløde og velplejede, så de ikke sprækker. Husk at vælge din fodcreme efter din hudtype ligesom din ansigtscreme, og brug ikke blot din bodylotion, da den indeholder alt for meget vand til at kunne pleje i dybden.
Smør fødderne både ovenpå og nedenunder, men undlad at komme cremen mellem tæerne, da det kan give svamp.
Intensive Foot Cream fra Barielle hos Barielle.co.uk, ca. 160 kr.Giv fødderne x-tra forkælelse
Mange kvinder forkæler deres hud og hår med en dybdevirkende kur en gang om ugen, og du kan sagtens inkludere dine fødder fremover.
Brug en fed fodsalve, pak fødderne ind i en plastikpose, tag en bomuldssok udover, og lad kuren virke i en halv time. Kuren holder huden lækker og smidig, så der ikke opstår ubehagelige hælrevner.
Et fodbad er også lækkert efter en hård dag, men brug kun albuevarmt vand, og sid ikke med fødderne i vandet længere end fem minutter – ellers åbner hudens porrer sig, og de bliver mere modtagelige for bakterier.
Foot Relief fra Aveda, 255 kr.Tænk over dit skovalg
Højhælede sko gør dig højere, mere elegant og giver dig en slankere figur, men brug dem med måde.
Når du går med høje hæle, lægger du al din vægt på forfoden, hvilket giver dig mere hård hud under fødderne. Desuden bliver tæerne mast, og det kan give nedgroede negle.
Undgå så vidt muligt at bruge sko i kunststof, der ikke giver dine fødder mulighed for at ånde, for det giver både en ubehagelig lugt og usunde fødder.
Sveder du meget om fødderne, eller skal du danse hele natten lang, så brug fodpudder, der mindsker fugten og lugten.
Absorbent Powder fra Cattier, 89 kr.Klip dine negle
Pæne fødder er velplejede fødder, og du skal selvfølgelig også huske dine negle. Når de skal klippes, skal du klippe dem lige over for at undgå nedgroede negle, der vokser ind i siden af tåen – det gør ondt.
Neglesaks, 119 kr.
Brug neglefilen
Fil siderne på neglene til, så de ikke er skarpe, men husk altid at file i den samme retning, for hvis du kører filen frem og tilbage, flosser neglene nemmere. Lad være med at file oven på dine negle, da de nemt kan blive for tynde, men har du mange riller, kan du få en fodterapeut til at pudse dine negle eller bruge en lak, som fylder rillerne ud.
Neglefil, 29 kr.
Farverige lakker
Et par velplejede fødder med farverig lak på neglene er smukke. Når det kommer til neglelak, skal du bruge en underlak først – den beskytter dine negle mod farvepigmenterne. Jo mere rød lakken er, desto mere gule bliver neglene, hvis du ikke beskytter dem.
Give dine negle pause i vinterhalvåret, så de kan ånde og få tid til at komme sig oven på en sommer med fest og farver. Undgå neglelak, der indeholder formaldehyd, fordi det udtørrer og misfarver neglene.
Nail Polish fra Tromborg, 120 kr. pr. stk.
Se også: Få sommerens smukkeste ben »