Mille Dinesen: Elsker morfarstrik
Hvor shopper du helst tøj?
– Lot#29 er sådan en lækker butik. Ejeren Cecilie Kølpin udvælger nogle super fede ting, som du ikke kan finde andre steder. Jeg har blandt andet en cardigan fra Bad Habit købt i Lot#29, som er fantastisk. Gossip er også en god butik med et bredt udvalg af mange forskellige mærker.
Hvor shopper du helst accessories?
– Notabene har nogle virkelig fede sko. Hvert år kan jeg finde et par fede vinterstøvler, som jeg ikke bliver træt af, og som holder kvaliteten. De har et godt udvalg af det hele. Kassandra og Holly Golightly har også et fint udvalg af sko.
Hvad er dit seneste vinterkøb?
– En herrecardigan fra Sand, som jeg har det SÅ godt i. Jeg så den til en kostumeprøve og blev forelsket i den på grund af snittet. Den er smal og har nogle lange ærmer, og så er kraven helt perfekt, fordi den er bred uden at være højhalset. Jeg tænkte straks morfar, da jeg så den, og det var en god følelse.
Se adresserne her
Kassandra, Grønnegade 27, Kbh. K
Gossip, Ny Østergade 10, Kbh. K