Nyt plus-size mærke ser dagens lys

Nyt plus-size mærke ser dagens lys

Det er tøjgiganten Bestseller, der står bag det nye mærke Junarose, som kreerer tøj med plads til former uden at gå på kompromis med trends.

Mission for det nye mærke Junarose er at have en komplet garderobe klar til frodige kvinder. En garderobe, der skal dække de drømme enhver stilbevidst kvinde måtte have. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Læderbukser, sweatshirts, nitter og peplum er bare nogle af de tendenser, mærket har kastet sig over i den første kollektion, som dækker efterårssæsonen med nøgleordene romantik, femininitet og kant. Der er specielt lagt vægt på print og udsmykninger med perler og nitter.

Det nye mærker er en del af det danske koncern Bestseller og udkommer med en kollektion otte gange om året. Her fortæller designer af Junarose, Anna Juul Jepsen, hvordan hun transformerer catwalken til plussize-mode uden at gå på kompromis med tendenser eller silhuet.


- Pelsjakken er lidt rock'n'roll i det. De smalle ærmer fremhæver det slanke og forlænger armene, og den pelsede front bliver et stort hit denne sæson. Vi har arbejdet meget med detaljerne, og pels og bløde detaljer bliver set både i strik og overtøj den kommende sæson. Styling er nøgleordet, og du kan skabe et helt look ud fra jakken.

- Læderbukserne komplimenterer et hvert outfit og gør det endnu mere eksklusivt og moderigtigt. Kombinationen af læder og struktur sikrer, at det ikke kun ser smart ud, men at de også sidder, som de skal.

- Sweatshirten er i tråd med den sporty tendens. Vi har brugt et materiale, der har en poleret overflade, der gør den mere interessant og paneler langs siden, som giver den en god pasform uden, at du kommer til at se større ud. Og fordi syningen er under hofterne kommer du til at se mere længere og slankere ud.

Junarose kommer i størrelse 42 til 54, og kan allerede nu købes på blandt andet Miinto.dk. Den officielle Junarose onlinebutik åbner 5. august 2013.