Sådan er Eurowoman-blogger og ejer af butikken Lula 2ndhand Luxury Sara Samuchas tilgang til stil.
Beskriv din stil?
- Jeg er glad for guld og investerer gerne i få, men tidløse smykker. Mine tasker bruger jeg, til de går i opløsning, og det samme gør jeg med mine sko. Ting er til for at blive brugt.
- Jeg er meget glad for min nye taske fra Marni, som jeg fandt på udsalg. Jeg har en svaghed for tasker, men det er vigtigt for mig at have hænderne fri, og at tasken er praktisk.
Dit vildeste køb?
- Et par meget dyre støvler fra Rodarte. Guderne må vide, hvad der gik gennem mit hoved den dag.
Annonse
Hvor shopper du?
- I min egen secondhand-butik Lula, og ellers er jeg vild med Lubarol. Når jeg er i udlandet, Marni og Cacharel.
Top 3 accessorydesignere?
- Hvis jeg skal finde smykker, er det Lanvin. Jeg elsker deres rå og chunky smykker, som i sig selv er små kunstværker. Ellers er jeg stor fan af både Louis Vuitton og Chanel, som laver de smukkeste og mest gennemførte tasker.
Dit næste køb?
- Jeg har kigget sultent på endnu en Marni-taske, denne gang med fint blomsterprint, som jeg har set hos Holly Golightly.
Bedste stylingtip?
- Kombiner noget overdådigt med noget underspillet, og hold resten neutralt. Det er ofte de stærke kontraster, der tilfører et outfit liv.