Se kendte pynte juletræ

Se kendte pynte juletræ

Hver fredag frem til jul vil en kendt dansker pynte et juletræ i Georg Jensens flagshipbutik på Amagertorv i København. Træet bliver selvfølgelig behængt med fin pynt fra Georg Jensen, men derudover har hver kendis sin egen private kasse med julepynt med, så træet får et unikt og personligt julelook. De enkelte juletræer sælges efterfølgende med pynt, og det fulde beløb går til Red Barnet. 

Indtil videre har Andrea Elisabeth Rudolph, Hella Joof og Style Counsels Uffe Buchard pyntet hver deres træ, og fredag den 12. kommer turen til skuespiller Thure Lindhardt.

I næste uge, fredag den 19 december, vil Ellen Hillingsø sprede julestemning i Georg Jensens butik.

"Vi er utrolige stolte af, at fem så fantastiske personligheder har sagt ja til at jule med os og dermed give vore kunder et indblik i, hvordan deres favorit Georg Jensen juletræ ser ud. Vi er også meget meget spændte, for vi aner ikke det mindste om, hvordan det endelig resultat bliver. Men det er jo præcis det, julen handler om. Overraskelser og spænding – og det bliver der meget af hos Georg Jensen i år," fortæller Samira Kudsk, PR Manager i Georg Jensen.

Eventinfo

Du kan se de kendte pynte juletræ fra kl. 15-17 hver fredag op til jul i Georg Jensens butik på Amagertorv i København.