Malene Bundgaard Lassen

Malene Bundgaard Lassen bruger særlig spray, når benene er urolige: ”Det er et vidundermiddel”

Relativt sent i livet har Malene Bundgaard Lassen kastet sig ud i sin drøm, og hun elsker det – også selvom det hårde arbejde viser sig som rande under øjnene, for de kan plejes med gode produkter og dækkes med den rette concealer.

Min morgenrutine består af… at jeg op kl. 6.00 hver morgen, efter jeg har snoozet én gang. Derefter går jeg i bad og bruger en del tid på at pleje min hud og hår med de rigtige produkter. Jeg har i mange år irriteret mig over, at min morgenrutine tager lang tid, men jo ældre jeg bliver, jo nemmere er det at acceptere, at alting tager sin tid.

At pleje min hud betyder for mig… at den er velplejet og frisk. Jeg er mere tilfreds med mig selv, når min hud er næret og sund – og jeg elsker en god glød.

1.jpg
Den giver definition og struktur til mine krøller. Curl Cream, Me by Id Hair, 170 kr.

Jeg lægger makeup … stort set hver dag, medmindre jeg skal dyrke sport eller cykle en lang tur. Jeg tror, alle har noget, der lige skal dækkes eller rettes. For mig er det de mørke rande under øjnene.

Min makeuprutine er… øjencreme, serum og dagcreme med solfaktor. De sidste par år har jeg brugt et miks af Neostrata, Bioeffect og Skinbetter Science. Jeg renser med scrub 1-2 gange om ugen, og jeg bruger min dermaroller. Min makeuprutine er en concealer og en let foundation med masser af fugt, efterfulgt af bronzer, rouge, eyeliner og mascara. Skal jeg noget særligt. kommer der øjenskygge på lågene, og brynene får lidt ekstra kærlighed.

2.jpg
Jeg har tør hud, så dette serum er uundværligt. EGF Day Serum, Bio Effect, 1.100 kr.

Jeg plejer mit hår med… gode produkter – shampoo og balsam fra Kérastase, og hårkur når jeg har tid. Derudover bruger jeg masser af Moroccanoil, krøllecreme og stylingprodukter.

3.jpg
Det her produkt er formidabelt til at lægge en neutral makeup, som samtidig er plejende. C-shield Moisture, Glo, 490 kr

Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre, ville det være… at de skal lære at elske sig selv og deres krop – jo før, jo bedre. Og vær god ved dig selv og tilgiv dig selv. Der er ikke noget smukkere end et menneske, der hviler i sig selv.

Den bedste duft for mig er… en, der passer til anledningen. Til hverdag bruger jeg mest molekyle-dufte – flere deler jeg med min mand – men til festlige lejligheder kan jeg godt bruge en tung Diptyque-duft.

4.jpg
Mit hår er tørt og har derfor godt af masser af nærende fugt. Hair Oil, Moroccanoil, 370 kr.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min veninde, og det var at bruge en dermaroller hver søndag – og en fugtmaske. Det råd har jeg brugt i flere år, men på det sidste er jeg desværre faldet lidt af på den.

5.jpg
Under Eye Concealer, Glo, 295 kr

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er… magnesiumspray. Det bruger jeg, når mine ben er urolige efter sport eller på grund af overgangsalderen. Det er et vidundermiddel.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… altid at bruge solcreme.

6.jpg
Min hverdagsfavorit er The No-rules Stick Lip and Cheek Stick, 3ina, 120 kr.

Det sted, jeg er i livet netop nu… er skønt, fordi man med alderen bliver klog på sig selv. Livet slår mange knuder, og jeg er typen. der forsøger at binde dem op. Og livet lige nu er også benhårdt arbejde. Jeg har jo fået et nyt hjertebarn i en sen alder, La Rouge , som er tre år gammelt. Det kræver rigtig mange arbejdstimer, søvnløse nætter og bekymringer, men det er også fantastisk og spændende. Jeg er omgivet af et lille, sejt team bestående af engagerede kvinder, og vi prøver hver dag at forsøge at lave noget lækkert, tidløst tøj i gode kvaliteter, som kan bruges sæson efter sæson.

7.jpg
Det her insta-billede er smukt for mig, fordi jeg er omgivet af mine mennesker. Jeg elsker, når vi kan samle hele familien og skabe nye minder sammen.

Nutidens skønhedsideal er… alt for fokuseret på perfekthed og insta-worthy billeder. Heldigvis er der en tendens til, at den nye generation af unge kvinder (og mænd) siger stop. Jeg kan mærke en kampgejst i ungdommen i forhold til diversitet, ligestilling, skønhedsidealer og ikke mindst modstand imod perfekthedskulturen på SoMe, og jeg elsker det. Jeg er helt sikker på, at de kommende generationer nok skal få styr på de ting.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har gjort mig umage med en pæn, naturlig makeup, og jeg har en flot glød.

Malene Bundgaard Lassen

Ejer af og direktør for tøjmærket La Rouge.

Hun er vokset op i en familie, hvor utryghed og frygt var en del af opvæksten, da hendes far var voldelig og drak i perioder. Derfor har Malene netop lanceret en capsule-kollektion i samarbejde med Rebecca Laudrup, hvor al overskud fra salget i webshoppen doneres ubeskåret til Mødrehjælpen.

Malene er 52 år, gift og mor til en datter og tre bonus-døtre.