Marianne har fået to gode skønhedsråd af sin far: ”Dén tanke kan jeg godt lide”
For administrerende direktør Marianne Kolenda Kruse er løbeture, havbade og
saunagus essentielle dele af hendes hverdag og sundhedsrutiner. Men hun forkæler
også kroppen med gode produkter, en flot makeup og masser af vand.
Min morgenrutine består af … et stort glas varmt vand
med citron, et kys på mine sovende børns pander og så en
lang, tidlig løbetur med mine løbeveninder og et dyp i havet – hele året rundt.
For mig betyder det at pleje min hud … selvomsorg, og
at jeg passer på min krop. Jeg bruger serum og ansigtscreme både morgen og aften, og så bruger jeg en olie til
min krop hver dag.
Jeg lægger makeup, når … jeg skal ud ad døren. Jeg bruger dagligt en let naturlig makeup og skelner meget sjældent mellem hverdag og fest.
Min makeuprutine er … en naturlig cremefoundation og
concealer. Lidt farve på kinderne og en let mascara. Alt
sammen fra Ilia og Manasi 7. Og så har mine døtre introduceret mig til en fantastisk neutral, men shiny lipgloss
fra Glossier.
Nænsom rens. Den er perfekt til at
rense ansigtet morgen og aften uden at
udtørre min hud.
Active Renewal
Cleanser, Vintner’s
Daughter, 865 kr.
Faktor og farve. Let og dækkende
creme, som giver
glød – og så er den
med faktor 40. Jeg
bruger solfaktor i
ansigtet året rundt.
Formosa 4 Super
Serum Skin Tint,
Ilia, 400 kr.
Jeg plejer mit hår med … shampoo og balsam fra Meishai. Elsker at det et et naturlig produkt i smuk enkel
emballage, som gør mit hår blødt.
Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre, ville
det være …”Du kan ikke altid gøre alle glade”.
Den bedste duft for mig er … duften af varmt cedertræ
og citrongræsolie i vinterbadeklubbens sauna. Det er mit
ultimative helle, og heldigvis deler jeg dette sted med mine tre døtre, som ofte går med mig – både i havet og til
saunagus.
Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til … ”The
Balcony” med The Rumour Said Fire. Sangen har en helt
særlig betydning for mig. Min mand og jeg hørte den på
repeat, da vi blev forældre til vores ældste datter, Astrid,
og så kom bandet og spillede i kirken ved vores bryllup i
2016. Jeg bliver både rørt og glad, når jeg hører den.
Hvis min hud slår ud, er mit trick at … huske på, at det
forsvinder igen. Og så drikker jeg masser af vand og detoxer fra sukker. Jeg drikker dagligt 1 liter afkølet kogt
vand om morgen. Det er både godt for min hud og for min
fordøjelse.
Disse insta-billeder
er smukke for mig, fordi … det er fra min første tur til Grønland. Her var
jeg med min gode veninde for at løbe maraton og halvmaraton over indlandsisen. Dette
billede minder mig om, hvor smuk, barsk og
dragende naturen er. Og så minder det mig
om, at man kan meget mere, end man tror –
særligt når man gør det sammen med nogen,
man holder virkelig meget af.
Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået … fik jeg af min far, og det var at, den bedste søvn er den søvn,
du får før midnat. Og så lærte han mig at drikke masser
af vand. Min far drak i mange år vand af vinglas, da han
mente, at rent vand er de dyrebareste dråber, vi har på
kloden. Den tanke kan jeg godt lide.
Annonse
Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er … en tungeskraber, som er en del af en ayurvesisk rutine, der kan fjerne skadelige bakterier fra munden.
Let kulør. Efteråret og vinteren kan føles lange, og jeg savner indimellem lidt farve i kinderne. Denne giver
en naturlig og let kulør, som ser naturlig ud. Og så
den er nem at blande i den daglige ansigtscreme.
A Hint of Summer, Rudolph Care, 375 kr.
Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville
det være … at du skal prioritere din søvn og tale pænt til
og om din krop. Vær god ved den, og accepter, at den ændrer sig med årene. Den skal holde mange år og bringe dig
mange steder hen, så du må ikke være så hård ved den.
Luksus for mig er … en fodbehandling og at have tid til
at meditere. Jeg prøver at meditere 20 minutter hver dag
og øver mig dagligt på at tage tempoet ud af min hverdag.
Det er ikke altid nemt.
Hvis jeg kunne ændre én ting i 2025, ville det være …
at sætte emnet sorg på skoleskemaet i Danmark. Vi oplever alle på et eller andet tidspunkt at miste en, vi holder
af, men vi er ikke særlig gode til at tale om det.
Derfor vil
det give det så god mening, at man i en tidlig alder får et ordforråd for alt det svære, som livet også bringer. Et
ordforråd, der kan hjælpe en gennem hele livet, og som
kan være med til at hjælpe andre, som har det svært.
Sorg er et livsvilkår, og jeg tror på, at det vil øge den
mentale sundhed i samfundet, hvis vi bliver bedre til
at tale om den.
Favoritten til kroppen. Min favoritbodylotion! Jeg har den altid med i min
træningstaske og bruger den også efter en tur i havet.
Den er meget fugtgivende uden at være fed, og så er
den let at smøre ind i huden.
Body Lotion, A-Derma, 215 kr.
Det sted, jeg er i livet netop nu, er … lige som det skal
være. Ikke helt nemt. Heller ikke meget svært. Jeg tror, at
jeg er lige der i starten af 40’erne, hvor alle livets beslutninger tages op igen, men efterhånden gør livserfaringerne også, at jeg ved, at der ikke altid er noget, der skal besluttes.
For mig handler det om at have tillid til, at alt er
godt, som det er, og om at værdsætte det liv og de relationer jeg har – for der er meget at sætte pris på.
Nutidens skønhedsideal er … en udfordring. Du kan købe dig ydre skønhed, men for mig handler det nok mest
af alt om at være glad. At have et glimt i øjet, at smile og
kunne slappe af og være sig selv. Jeg har et holistisk syn
på skønhed. Når du mentalt er i balance, udstråler du det
også med kroppen og din energi – og omvendt.
Jeg føler mig smukkest, når … jeg ikke tænker over,
hvordan jeg ser ud. Når jeg er i godt humør og føler mig i
overskud. Og når min mand giver mig et kompliment, når
jeg mindst forventer det.
er administerende direktør i det
landsdækkende tilbud Skyggebørn
til sorgramte børn og unge, og så er
hun passioneret langdistanceløber –
seneste maraton gik over indlandsisen.
Hun er 43 år, gift med sin store
kærlighed fra gymnasiet, Kasper, og
sammen har de Astrid på 15 år, Ellie
på 12 år og Uma på 6 år.