Sofie Linde Ida Wohlert Camilla Frank Mette Marie Lei Lange Ellen Hillingsø om stil

Sofie Linde og 4 andre kendte kvinders forårsfavoritter

Camilla Frank, Mette M. Lange, Sofie Linde, Ellen Hillingsø og Ida Wohlert er elsket for deres personlige stil. Se, hvad de skal have her.

Er du i tvivl om, hvad du skal forny din garderobe med til foråret? Så se med her, hvor ALT for damerne har spurgt en flok fascinerende og farverige danske kvinder med (virkelig!) god smag.

Camilla Frank, 44 år, direktør, CFW.

– Til foråret vil jeg kombinere fine sommerkjoler med en retro og detaljerig jakke, have følelsen af at have løbebukser på til hverdag, selvom jeg er iført de lækreste jeans, mens jeg vil investere i et smykke og et ur, som jeg kan bruge til alt – og som forhåbentlig kan holde resten af min levetid. Sidst men ikke mindst vil jeg gøre mine outfits behagelige med min nyeste besættelse, hættetrøjer, som duer til alt og er super cool.

Jeans, Won Hundred, 900 kr.

Hættetrøje, Julie Fagerholt Heartmade, 1.799 kr.

Bomber, Baum und Pferdgarten, 2.199 kr.

Ur, IWC hos Net-a-porter.com, 44.200 kr. Halskæde, Anni Lu, 850 kr.

LÆS OGSÅ: Mød den nye direktør for den københavnske modeuge

Mette Marie Lai Lange, 35 år, blogger, Twinpeaks.dk.

– Jeg shopper altid efter min mavefornemmelse. Jeg kan godt lide at følge moden en lille smule, men samtidig har jeg efterhånden fundet ud af, hvad der klæder – og særligt hvad der ikke klæder – min figur. Meget af det, der ser godt ud på langbenede modeller, dur bare ikke til mine korte kegler, men det er der så heldigvis andet, der gør. Som mange andre går jeg også gerne amok i farver om sommeren efter en lang vinter med hvid hud og sorte outfits. Jeg elsker ting, der glimter, særligt på accessories. Når der skal være fest, er der jo ingen grund til at fedte med det.

Bluse, Baum und Pferdgarten, 999kr. Bukser, Baum und Pferdgarten, 1.299 kr.

Strik, Ganni, 2.899 kr.

T-shirt, Gestuz, 499 kr.

Sko, Notabene, 1.795 kr.

Sofie Linde, 27 år, TV-vært, DR.

– Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg elsker farver og finurlige detaljer. Når jeg skal handle ind til en ny sæson, køber jeg altid det tøj, som fanger mig. Mange af mine veninder siger, at jeg klæder mig på som et barn, men jeg mener nu, at hvis bare man bærer sit tøj med selvtillid, så er der ingen, der bemærker, at man har fire forskellige print på – og så er det også dejligt forfriskende, at vi ikke alle er ens. Jeg holder rigtig meget af danske brands og elsker at støtte op om dem – især 2ndday, Mads Nørgaard, Kokoon og Gestuz er gode til at lave klædelige snit og sjove detaljer, og så er de alle kendt for at bruge vilde farver og print, der kan gøre noget basic både sejt og feminint.

Skjorte, Kokoon, 1.600 kr. Bukser, Kokoon, 1.700 kr.

Bluse, Mads Nørgaard, 245 kr.

Strømper, Custommade, 149 kr. Loafers, Boyy, 5.300 kr.

LÆS OGSÅ: Kom helt tæt på Gigi Hadid

Ellen Hillingsø, 49 år, skuespiller.

– Jeg er ikke typen, der følger alle de nye tendenser – for mig er det først og fremmest vigtigt, at jeg kan lide tøjet, og at jeg føler mig godt tilpas i det. Når det er sagt, så elsker jeg da også sjove detaljer, fine prints og klassiske styles med et tvist. Baum Und Pferdgarten er superdygtige til farver og fine motiver, og jeg vil derfor elske dette suit med pyjamasreferencer til foråret med flade sko om dagen og høje hæle til festlige lejligheder. Jakken fra By Malene Birger, tasken fra Chloé og øreringen fra Josephine Bergsøe er både klassiske og tidløse men med et tvist, og det er jeg vild med.

Frakke, By Malene Birger, 4.500 kr.

Blazer, Baum und Pferdgarten, 1.999 kr. Bukser, Baum und Pferdgarten, 1.799 kr.

Taske, Chloé, 4.900 kr. Ørering, Josephine Bergsøe, 4.900 kr. pr. stk. 

Ida Wohlert, 39 år, TV-vært, TV 2.

– Når det kommer til tøj og stil, skeler jeg egentlig ikke så meget til, hvad der er hipt nu og her – det har jeg faktisk aldrig orket. Det er der i øvrigt folk, der er meget bedre til end mig. Jeg er til gengæld ret hurtigt til at vurdere, om et stykke tøj klær' mig eller ej. Når jeg køber noget, skal jeg kunne mærke det – det skal simpelthen passe til den jeg er. Ellers føler jeg mig som et tøjstativ, som andre har klædt på, og så mister jeg følelsen af at være "mig". Jeg vil gå foråret i møde med florlette stoffer, fine print og farver.

Kimono, Stine Goya, 3.900 kr.

Strik, Aiayu, 2.199 kr.

Nederdel, Mads Nørgaard, 1.000 kr.

Tørklæde, Yofi Studio, 700 kr. Hårspænde, Kanel, 300 kr.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø: "Lad være med at sidde og vente på, at tingene dumper ned i hovedet på jer"

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Derfor laver jeg lister over de venner, som giver mig henholdsvis god og dårlig energi

LÆS OGSÅ: 31 danske designere, du skal kende