Her gør det mest og mindst ondt at blive tatoveret

Kate Moss’ Lucian Freud-værk til en værdi af 1 million pund, Kronprins Frederiks haj og Kylie Jenners hyldest til hjembyen, Los Angeles.

Ja, ingen er længere for fine til at få en tatovering, og vi bruger i højere grad tatoveringerne til at signalere, at vi adskiller os fra andre. Eller til at fremme vores skønhed.

Hvad er det, der gør, at vi pludselig skal have vores navn stående på anklen eller vores fødselsdag i nakken, et digt på læggen eller det kinesiske tegn for lykke på maven?

Hvor tatoveringer i mange år har rimet på sene nattetimer og lumske baglokaler, har vores opfattelse af tatoveringer ændret sig. I dag er de allemandseje, og store stjerner, der oser mere af glamour end undergrund, viser stolt deres tatoveringer frem.

Vi har i mange år hørt om de forskellige helbredsmæssige risici, der er forbundet med det at få en tatovering. Ligesom smerten ved behandlingen og ikke mindst den efterfølgende helingsproces. Og det var da også overraskende nyt, da flere medier i 2016 kunne berette om en amerikansk undersøgelse fra University of Alabama, som angiveligt viste, at tatoveringer, hvis man fik flere af dem, faktisk kunne være med til at styrke immunforsvaret og gøre kroppen mere robust i forhold til at stå imod almindelige infektioner.

Så vi søger svar. Derfor har vi allieret os med Sigrid Benedikte Strøyer, som står bag tattoo-studiet, Sort Blaek på Elmegade i København, hvor hun tatoverer danske og udenlandske kunder. Sigrids ekspertise er nemlig værd at rejse langt efter.

Her er alt, du skal vide, hvis du overvejer at få en tatovering:

• Hvad er en tatovering?
• Gør en tatovering ondt på alle mennesker?
• Hvor gør en tatovering mindst ondt?
• Hvor gør en tatovering mest ondt?
• Hvilke faktorer kan spille ind?
• Hvor heler en tatovering bedst og værst?
• Hvor er det farligst at blive tatoveret?
• Hvordan passer jeg bedst på min nye tatovering?

Hvad er en tatovering?

”En tatovering er grundlæggende et stykke kunst, et statement, et minde eller noget helt tredje, der foreviges i huden med nål og blæk. I nogle inuitkulturer (eksempelvis Grønland) kan det sågar foregå med nål og tråd, hvor en lille stump tråd dyppes i blæk, og trækkes gennem huden med nålen. Præcis som når man stopper strømper,” forklarer Sigrid Benedikte.

Hun arbejder udelukkende med meget tynde nåle – en teknik, der kaldes ”fine line”, og bruger aldrig andet end sort blæk i sit arbejde. Blækket består primært af kulstof, som vi allerede før et besøg hos Sort Blaek spiser og indånder hver eneste dag, som menneske på kloden. Nålen går 1-2 millimeter ned i huden alt afhængig af hvor på kroppen, der arbejdes, og her bliver blækket så indkapslet i den lille rids, der laves med nålen. Og med ét har du en tatovering.

Om tatoveringsprocessen har din valgte tatovør en del forberedelse: ”Det er meget vigtigt at bemærke, at huden renses grundigt med sprit, og alle remedier er sterile,” siger Sigrid.

Hygiejne er alfa omega for et godt resultat, når du skal tatoveres, og Sigrid nævner også, at selvom tatovøren er professionel og præcis ved, hvad der skal gøres, er det ikke ensbetydende med, at heglingsprocessen er sikker:

”Du kan sagtens få infektion eller inflammation, hvis der ikke passes på,” siger den 36-årige tatovør og fortsætter: ”Jeg plejer at sige, at man skal betragte sin nye tatovering som en hudafskrabning, der skal hele uden et ar. Hvis man klør i tatoveringen, smører med forkerte produkter eller leger med sine kæledyr og børn, inden det øverste hudlag er helet, er der en større risiko for betændelse. Det er meget individuelt, hvor hurtigt huden, men man skal undgå direkte sol, salt- og klorvand, hot yoga, dampbad, sauna og andre former for aktiviteter, der påvirker huden, i begyndelsen af din tatoverings helingsproces.”

Gør en tatovering ondt på alle mennesker?

Her er svaret fra Sigrid et klart og tydeligt, ja:

”Utvivlsomt, men graden af irritation kommer meget an på hvor på skalaen, din smertetærskel er. Hvor nogle råber og skriger, er der andre, som falder i søvn under nålen,” siger Sigrid der har mere end 10 års erfaring som tatovør og både tatoverer kendte som ukendte.

Hun forklarer, at førstnævnte hører til sjældenhederne, men det sjovt nok altid er mænd der reagerer værst:

”De kunder, der klager mest og bedøver sig fra top til tå, er alle mænd. Til gengæld har jeg også kun oplevet mænd der “intet” kan mærke. For ikke så længe siden lavede jeg en stor rygtatovering på en særligt bred jyde. Han tog det som en lang lur,” fortæller Sigrid.

Hvor gør en tatovering mindst ondt?

”Jeg kan ikke sige, at der findes steder på kroppen, hvor det ikke gør ondt,” slår Sigrid fast.

Men, der findes remedier, der gør smerten mere udholdelig.

”Du kan anskaffe dig noget kraftigt bedøvende creme, der gør, at huden bliver følelsesløs nogle timer. Men det gælder ikke knæskaller, albuer, knæhaser og fødder – her vil du altid kunne mærke lidt,” fortsætter tatovøren.

Hun har dog nogle erfaringer, hun gerne vil dele: ”De steder, det gør mindst ondt, er på ydersiden af armene og for nogles vedkommende på ydersiden af benene,” forklarer Sigrid Benedikte, som selv har på ydersiden af sine lår og ikke husker det som specielt slemt.

Smerten i sig selv handler enormt meget om dit sind, siger Sigrid: ”Formår man ikke at lede tankerne hen på noget andet end den lokale smerte, nålen forårsager, bliver den mere irriterende, end den egentlig er. Giv dig hen til oplevelsen og hyggesnak med din tatovør.”

Hvor gør en tatovering mest ondt?

Lyder en situation, hvor du prikker en sylespids nål ned igennem din hud utallige gange som en favorabel situation? Nej, vel? Sigrid Benedikte stemmer i: ”Alle de steder, hvor huden er ekstra tynd og hvor der er bange nervebaner, er mere sart for smerten. Skrønen om, at du kan nive dig selv i det område, hvor tatoveringen skal være, er noget værre sludder. Det føles sviende, stikkende og brændende på én gang. Men alle de signalstoffer, der ligger i overhuden – dem, som sladrer til hjernen om smerten, bliver opbrugt i det givne område efter 15-20 minutter. Det betyder ikke, at du ikke at mærke noget, men det betyder, at det bliver lidt ligegyldigt. Omend ret irriterende,” afslutter Sigrid, som selv synes, at det er grusom t at blive tatoveret på maven og på det nederste af ryggen.

Også knæhaser, knæskaller, inderlår, skinneben, bryst og armhuler er særligt sensitive, men ”til gengæld er det en kæmpe sejr, når du er igennem det. Tro det eller ej, men tiden flyver når man bliver tatoveret,” siger Sigrid.

Hvilke faktorer kan spille ind?

Jeg skal tatoveres på mandag, og selvom jeg har glædet mig længe, så rammer panikken lørdag aften. Måske en tankestrøm, du vil kunne nikke genkendende til, hvis du har haft en tatoveringsaftale i kalenderen? Her har Sigrid et klart svar: ”Undgå alkohol optil! Hvis du har drukket alkohol indenfor 24 timer før, øger du sensitiviteten i huden.” Men, hvad så med en beroligende sjus fra morgenstunden?

”Drikker man nogle genstande inden, kan det godt virke dulmende, men alkohol er enormt blodfortyndende, så man bløder meget mere. Det gør ikke noget for processen, men det kan ses på den helede tatovering, da man bløder mere blæk ud, end man ellers ville gøre,” siger hun og fortsætter:

Hvor heler en tatovering bedst og værst?

”Som alt andet, vil en tatovering i et område, hvor huden bøjes og strækkes ofte, hele langsommere end på resten af kroppen. Men efterbehandlingen af den nye tatovering er stadig det vigtigste,” slår Sigrid fast.

Hvor er det farligst at blive tatoveret?

”Hvis tatovøren er professionel og har seriøs erfaring, vil jeg mene, at der ikke er nogle steder på kroppen, der er farlige at blive tatoveret,” lægger Sigrid ud. Men hun har alligevel et råd, du skal huske:

”Alt andet lige, vil jeg sige, at steder på kroppen med en større bakterievækst og mindre ilt er de “farligste”. Her skal du passe på, ligesom du også skal være opmærksom på, at du løber en risiko, når du bliver tatoveret af ikke-udlærte tatovører. De er som regel ikke registrerede nogle steder, og de ved ikke, hvad de skal stille op, hvis uheldet er ude.”

Hvordan passer jeg bedst på min nye tatovering?

En tatovering er et håndværk, og de fleste tatovører har deres helt egne regler for, hvordan du passer bedst på dit nye blæk:

”Derfor skal du altid tale med din tatovør i stedet for at Google i øst og vest,” råder Sigrid, som personligt mener, at blid sårpleje er det allerbedste:

”Jeg pakker den færdige og rene tatovering ind med meget vaseline i lufttæt film, som skal sidde på huden i 12 timer. Derefter kan den nye tatovering vaskes forsigtigt i neutral- eller intimsæbe, og her er det vigtigt at tatoveringen får lov til at lufttørre i mindst 20 minutter efter hver vask, så såret kan få noget ilt. Derefter skal tatoveringen have et tyndt lag Pantothenolsalve – en creme, som er særligt velegnet til belastet hud og kan købes på apoteket,” forklarer Sigrid.

Hun siger samtidig, at Kløvervaseline ikke er egnet og at du for alt i verden skal holde din nye tatovering langt væk fra sol, som ”ælder dit nye blæk ligesom den ælder resten af din hud.”

Herudover har hun også et råd til dig, der tænker, at økologisk pleje er vejen frem, som ny-tatoveret: ”Jeg fraråder på det kraftigste at bruge økologiske olier i stedet for den medicinske creme. Økologi er godt for alt andet end sår, da der er mange aktive stoffer i, og du kan sagtens være en vidunderlig og sej veganer, selvom du ikke smører din nye tatovering i kokosolie.”

God fornøjelse!