Test dig selv: Dét siger dine skønhedsrutiner om dig

Vi får farvet hår, lakeret negle, tatoveret øjenbryn, glattet rynker og behandlet pigmentforandringer med laser. Men hvad er det, der afgør, hvad vi fortæller åbent om, og hvad vi tier stille om? Og hvornår rykker vi på grænserne for, hvad der er tabu og helt normalt?

Som skønhedsredaktør på ALT for damerne og med en baggrund i skønhedsindustrien har jeg fulgt udviklingen hos kolleger, kunder og veninder, der er gået fra kun at bruge den blå Nivea-creme til at købe klippekort til den lokale botoxboss. Og nu beder jeg to eksperter på området, etnolog Julia Lahme og skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen, om at hjælpe med at tegne et billede af de forskellige typer for at blive klogere på os selv og de valg, vi hele tiden foretager bevidst og ubevidst.

Hvem er du egentlig selv, spørger jeg Julia Lahme, der ud over at være etnolog og trendsekspert også kvinde i 40’erne med to børn, selvstændig virksomhed og præcis den travle hverdag, der ikke kun sætter sine spor i kalenderen, men også i ansigtet.

"Jeg er en klar arketype 2, men nu med en 3'er i ascendanten. Jeg har altid været skønhedsnørd og været vild med cremer. Og jeg må indrømme, at jeg begynder at forstå 3’eren … men jeg håber, jeg kan holde mig fra den kategori", siger hun.

Hvis der er noget, Julia Lahme har gjort en dyd ud af i sit virke som forfatter og trendkommentar, så er det at stå ved sig selv. Hun har fortalt om lysten til at ryge på bagtrappen som nybagt mor i bestselleren ”Hvor lagde jeg babyen?” og vist sin ”mormave” frem i et dameblad.

"Jeg ved, at meget af nysgerrigheden mod arketype 3’s eksperimenter er drevet af angst. Og den angst har jeg ikke lyst til at overgive mig til. En stor del af min identitet har jeg lagt i min ret til at forblive mig selv med alle mine fejl og mangler."

Julia Lahme har i flere år siddet i juryen ved Danish Beauty Awards, og hun konstaterer nøgternt, at verden ikke bare har ændret sig – det har vores oplevelse af, hvad der er klædeligt og krukket, også.

"Der er ikke bare sket meget i denne her industri, der er sket et skred. Jeg ser det ikke kun i min egen udvikling og hos mine jævnaldrende, men også historisk. De æstetiske muligheder, vi efterspørger i Danmark nu, er meget anderledes end tidligere", fortæller hun.

Modsat i firserne, halvfemserne og starten af nullerne handler vores brug af kosmetik mindre om at skabe et look og mere om, at ens ydre skal afspejle ens værdier. Æstetik er blevet identitetspolitik.

"Der er et helt segment, der bruger plastikkirurgi til at vise succes. Det er et andet segment end dem, der bruger kosmetiske behandlinger for at sikre, at der er overensstemmelse mellem deres krop og deres selvbillede. Der er ganske enkelt forskellige opfattelser af, hvad der er smukt. Det er vildt for mig at se en meget ung kvinde, der har købt sig til nye bryster, numse og læber, men omvendt kan jeg godt sætte mig i den kvindes sted, der har født sine børn og nu vil tage ejerskab over sin krop. Også gennem kirurgiske indgreb. For mig trumfer ejerskabet over egen krop den æstetiske motivation. Der er en udligning på linje med det, en transkønnet gennemgår: Vi skal simpelthen have ret til at føle os hjemme i væres eget hylster."

Det evige men

Det er svært at være uenig. For selvfølgelig skal vi ikke føle os fremmede for os selv, og hvis der nu er midler til rådighed, der kan fjerne den fremmedgørelse, vi føler over for vores trætte hængebryster eller bekymringsrynke, så er det vel bare fantastisk. Men hvad med de unge piger, som vi gerne vil stopfodre med kropspositivisme og selvværd. Hvad siger jeg til min Ella på 5 år, når hun lige om lidt har adgang til Insta, Snapchat, Tik Tok og Tinder?

"Det er jo vildt svært. Hvis det var min datter, ville jeg jo allerhelst indgyde mantraerne “Hver sin lyst” og ”Good for you”. At hun kan anerkende andres frie valg, uden at de påvirker hendes egne", siger Julia.

Og så som en anden gudmor til fremtidens pigebørn og teenkvinder:

"Jeg ønsker for alle, inklusive mig selv, at vi ser kærligere på vores kroppe. Der er sket noget i selve omgangen med de forskellige indgreb. En bagatellisering. Handlingen må ikke være automatisk eller let, vi skal huske, at det er et indgreb. Man forandrer noget. Jeg håber, mine børn får fornøjelse ud af deres kroppe uden indgreb."

Julia Lahme håber også, at vi snart orienterer os mod vores spejl, vores sanser og indre liv, når vi skal danne vores selvbillede, frem for hele tiden at sammenligne os med andre.

"Kvinder med flotte, runde baller skal ikke kigge efter modellens aflange, tynde rumpe. Jeg får ikke en flad mave af at misunde min venindes, og jeg får ikke slanke hænder og tonede overarme, bare fordi jeg kigger langt efter dine", siger hun.

"Vi må tage stilling til vores livssyn. Vi har lært at tænke over, hvad vi putter i munden – og det skal vi også fastholde, når vi tænker på, hvad vi skyder i ansigtet. Jeg gør aktivt op med, at kvindekroppen udsættes for skam, bare fordi den ikke passer ind i tidsåndens korset."

Det koster at korrigere

Anette Kristine Poulsen, der er ”Go’ Morgen Danmark”s faste skønhedskommentator og en livline for alle os, der skal forme en mening om de mange nye mirakelmidler, ved præcis, hvor hun ligger på arketypernes akse.

"Jeg er en helt klar 2’er. Jeg bonner rent ud. Jeg forstår godt lysten til forbedring, lysten til at skrue op, om man vil, men jeg har netop gjort det til en nøgleingrediens i mit virke at demonstrere, hvor meget vi kan gøre uden indgreb med de rigtige cremer og rutiner", siger hun.

"Hvis man som mig har levet i et solarium som ung, så betaler man hudprisen nu. Men jeg kammer ikke over i en 3’er, for jeg vil kunne genkende mig selv. Det har jo OGSÅ en pris, når vi korrigerer så meget, at vi ikke kan genkende hinanden. Når du piller ved din mimik, så skal andre bruge mere tid på at afkode dig. Både når du ammer din baby, der søger genkendelse i sin mors ansigt, og når du står som ekspert og skal tale til en gruppe. Dit budskab risikerer at komme til at stå i skyggen. Hun mener, at det har haft en stor kulturel betydning, at vi nu kan vælge vores arketype frit, og det ikke (kun) er økonomi og social position, der afgør, hvilke forskønnelsestilbud du har adgang til."

"Groft sagt er alt blevet tilgængeligt for alle. Det er ikke længere forbeholdt de privilegerede. Tidligere var ansigtsløft forbeholdt en lille, elitær gruppe, og i dag virker ansigtsløft bedagede. Nu vil eliten gå langt for at se naturlige ud, og brystkorrigerende indgreb skal bringe en tilbage til et naturligt, harmonisk udseende og ikke resultere i to store meloner", siger Anette Kristine Poulsen.  

Et tabu afløser et andet

Hun konstaterer, at der på mange måder er blevet vendt op og ned på, hvad der er tjekket, og hvad der er tabu.

"Det er blevet den omvendte verden. Markedet for de hurtige fix er boomet. Alt det, der ikke kræver en årelang indsats og en stærk rygrad. Behandlinger som botox og opfyldning med restylane vokser hurtigst lige nu, fordi de giver en instant gratification", forklarer hun.

"Fordommene omkring de her behandlinger forsvinder, fordi de bliver tilgængelige for flere, og derfor risikerer vi, at mange begynder at se på eksempelvis botox og restylane som værende på niveau med at farve hår og ordne negle. Hun ser med bekymring på de eufemismer, der også sniger sig ind i sprogbrugen omkring behandlingerne. For når man sprøjter gift ind i huden og kalder det ”baby botox” og ”botox light”, minder det næsten om at servere Bacardi Breezers, som var det sodavand."   

"Den form for markedsføring bekymrer mig. Ligesom når vi ”bare” skyder restylane ind i huden, fordi vi fortæller os selv, at vi også har et tilsvarende sukkerstof i huden. Ja, men der er også det samme stof i, som du bruger til at hærde plast! Og hvis det stof uheldigvis rammer et blodkar, så får du små blodpropper i huden, som hudlæge fra Flemming Andersen fra Mølholm Privathospital har forklaret mig", siger hun.

Læs også: Birgitte Raben Olrik: "Det er smukt, hvordan vi alle ældes forskelligt"

"Og selvom sælgerne af behandlingerne siger, at der er større åbenhed end tidligere om følgevirkningerne, hvilket jeg er enig i, så ville jeg da ønske, at vi også blev klogere med større hast; det tog jo mange år med solariet. Vi skal væk med den todimensionelle, find-ti-fejl-kultur. For det, du ikke kan se på bussernes reklamer for et nyt og bedre ansigt, er, at de mangler liv og mimik – alt det, man skal have i et tredimensionelt levet liv."

Engang fandt man mest arketyperne 4 og 5 i samfundets øverste lag – nu findes de også i grupper som DR’s ”Prinsesserne fra Blokken”; hvorfor appellerer den æstetik til så forskellige kvinder?

"Her synes jeg bare, at vi er blevet så meget klogere. At udtryk, looks og valgfrihed ikke er eller skal være forbeholdt de få. Og jeg er blevet meget bevidst om ikke at udtale mig om en æstetik, jeg ikke nødvendigvis forstår. For når jeg ser en kvinde som Linse Kessler, kan jeg jo mærke hende – og jeg oplever hende som autentisk og ægte – med alle sine indgreb og store bryster. Jeg har lært at ”Perception is the truth”", siger Anette Kristine Poulsen.  

Hun øver sig på at se ud over sine personlige præferencer og værdsætte, at der ikke er en universel sandhed, når det kommer til skønhed.

"Vi skal holde op med at kommentere hinandens udseende. Min datter er god til at stoppe mig. Vi har en fælles bekendt, der blæser læberne op med restylane, og der husker min datter mig på ikke at blande mig. Det er ikke min sag. Så nu går mine ønsker i stedet på, at alle sætter sig ind i behandlingernes konsekvenser, inden de kaster sig ud i noget.

Selv får jeg laserbehandlinger et par gange om året mod de solskader, jeg pådrog mig som ung. Og inden jeg startede, satte jeg mig ind i behandlingens fordele og ulemper. For der er altid risici. Jeg har også prøvet at gå for vidt med en mere dybdegående laserbehandling for syv år siden, hvor mit ansigt blæste helt op. Jeg glemmer aldrig afskyen i min families ansigt. Det indre billede har kureret min nysgerrighed for at eksperimentere for heftigt."

Den nye middelvej

Eksperterne er enige om, at midterkategorien – type 3-kvinden, der gerne vil være naturlig og så alligevel ikke – vokser. Særligt blandt veluddannede kvinder, der ikke ser sig selv som forbrugere af skønhedsbehandlinger, men som ikke vil tillade sig selv at se præcis så trætte og udmattede ud, som de føler sig.

"Frisk er blevet det nye ung. Vi skal ikke bare være kloge og veltrænede og sunde, vi skal også være FRISKE oven på anstrengelserne. 3’eren er den nysgerrige, men kritiske forbruger. Og jeg forstår hende så godt. For vi har alle et punkt, hvor vi snyder os selv. Lidt gør ikke så meget, fortæller vi os selv. Mit snydepunkt ligger et andet sted. Jeg vakler selv omkring, hvornår jeg har det fysisk godt. Når jeg får passet min motion og spiser sundt og ligger på min idealvægt, står jeg med valget: Skal jeg stramme yderligere eller fejre med et stykke kage?", fortæller Anette Kristine Poulsen med et smil.

"Og hører det ikke for pokker med til at være menneskelig? Det kræver knofedt at se frisk ud, hvor det at fjerne rynker er meget nemmere. ”Frisk” kræver løbeture, armbøjninger og sunde valg hver dag. Så hvis man ikke vil ud i de opstrammende indgreb, så må man æde afsavnet eller acceptere forfaldet."

Julia Lahme supplerer:

"Jeg oplever en ny form for skam, der kommer, når man ikke vil lave noget om. Den udskamning går meget specifikt på kvinder. Det er en kamp om kroppen og om, hvordan man har ret til at gå rundt i verden, siger hun og rammer dermed ned i den hvepserede, som mange kvinder særligt i mediebranchen hader at bo i. For hvis vi ikke strammer huden op, taber os og får fyldt lidt hjælp i kindben og læber, så har vi måske givet slip på os selv – og kan vi så konkurrere på niveau med de andre?"

"Det er et voldsomt tabu, men denne her udvikling er meget markant. Vi må have holdninger til hinandens kroppe på en måde, vi ikke måtte for ti og tyve år siden", siger etnologen.

"Og parallelt er vi på vej ind i en kropspositivistisk tid, hvor vi igen smider toppen på stranden. Forskellen fra tidligere er bare, at du ikke kan have din krop for dig selv. Den er ikke privat længere – slet ikke i en pandemi. Der står du og din krop til ansvar for samfundet."

Læs også: 6 af skønhedsbranchens største ikoner

Julia Lahme har selv konstateret, at hun meget let kunne lade sig besnære af den nye type 3-kvinde, og hun forstår, hvorfor så mange af hendes medsøstre går ned ad den vej.

"Vores udseende er voldsomt under pres, og vi skal ligne en succes. Vi junker influencers og billeder med filtre på Instagram. Det har jeg besluttet mig for, at jeg ikke selv vil gøre. Jeg vil gerne have godt lys, men jeg vil ikke bruge filtre. Og på samme måde i min hudpleje: Jeg vil gerne skrue op for hyaluronsyren i cremen, men jeg vil ikke bruge fillers under huden."

Hun forklarer, at der er stor forskel på, hvad der motiverer type 4 og 5 og så en klassisk type 3.

"Type fire og fem dyrker det konstruerede ideal af to grunde. Den ene kan være det, man kalder conspicious consumption, hvor man gennem sit udseende vil vise, at man har penge og et tydeligt forbrug. Og den anden årsag er følelsen af, at din værdi som menneske ligger i dit udseende", fortæller Julia Lahme.

Type 3 er et typisk produkt af den lille, stille angst for at blive ældre og undværlig, der rammer kvinder tydeligere og tydeligere med alderen.

"Krisen, vi oplever nu på samfundsplan, kan gøre den angst dybere. Kvinder er bange for at miste deres relevans, og stadig oftere er de også familiens egentlige eller eneste forsørgere. Og når de økonomiske eksperter samtidig melder ud, at vi skal blive på arbejdsmarkedet, til vi er 74, så er det endnu mere afgørende, at vi sørger for at være et stærkt og rynkefrit brand."

Hvad med de miljøbevidste unge i dag, hvilke arketyper er de mest identificerede med?

"Generation Z vil være type 1 så længe, de er unge og ikke har råd til at være andet. For de har taget ejerskab over kroppen og leger med deres identitet. De ser kroppen som et vedvarende kunstprojekt, der kan modelleres og ændres. Jo mere man føler ejerskab over sin krop, jo mere vil man vise det", siger Julia Lahme.

Og Anette Kristine Poulsen supplerer:

"Gen Z er først og fremmest forbrugere. De er besatte af alt indhold, der er autentisk, transparent og ærligt, men de er også pragmatiske. De elsker secondhand-tøj og veganisme, men de elsker også at følge Linse Kessler, fordi hun står ved sig selv. De er ikke imod kosmetiske indgreb, hvis årsagen til at få lavet dem stemmer overens med personens egne værdier."