Tips til storbyshopping

Tips til storbyshopping

Hvad har du meget af i dit klædeskab?

– Når jeg kigger mine ting igennem, går det op for mig, at der er rigtig meget med leopardprint. På sko, toppe, frakker og kjoler. Jeg havde endda leopardprint på til mit kobberbryllup. Og så fylder farven hvid en hel del i min skosamling, der tæller alt fra håndmalede graffiti-sko til fine Chanel-sko.

Har du en favoritshoppeby?

– Jeg har flere byer, jeg kan lide af forskellige grunde. I Berlin gør jeg altid gode vintagefund. Firence elsker jeg for udvalget af smykker, og jeg er særligt vild med butikken Aprosio & Co, der har de fineste ting lavet af farvede perler. Og så er min nye yndlingsby Zurich, hvor alt bare er økologisk og i den fineste kvalitet. Men herhjemme gør jeg faktisk de fleste køb og finder ofte både mine sko og tasker i København eller Århus.

Har du en favoritdesigner?

– Efter at have set filmen „YSL L’Amour Fou“ er det absolut Yves Saint Laurent. Jeg har flere ting derfra, og de er simpelthen så fint lavet. Og så er jeg helt enig i hans citat: „Mode skal ikke kun gøre kvinder smukke, men også give dem styrke og selvtillid“.

Fakta