Topmodellen: Sådan holder jeg huden smuk
Hvad er din skønhedshemmelighed?
En god skønhedsrutine med gode produkter, gør virkelig meget, og så er jeg stor fortaler for rene produkter med naturlige råvarer. Det er vigtigt for mig altid at se naturlig ud. Makeup skal ikke skjule, men derimod fremhæve dine gode sider.
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
Min multivitaminmaske fra Tromborg, som jeg bruger to gange om ugen. Jeg smører den på om morgenen, 10 minutter før jeg går i bad. Den giver virkelig meget fugt, og jeg kan mærke, hvordan den arbejder i huden. Bagefter ser min hud helt frisk og sund ud.
Multi Vitamin Facial Mask, 50 ml, Tromborg, 210 kr.
Læserservice: Tromborg, 29 25 83 80, Tromborg.dk
Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?
En læbebalsam fra Tromborg som kan redde selv de mest tørre og ødelagte læber. Den er også fantastisk her om vinteren på ekstra udsatte områder som hænderne.
Lip Cure, 15 ml, Tromborg, 95 kr.
Læserservice: Tromborg, 29 25 83 80, Tromborg.dk
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Sørg for at passe dine bryn godt, da de rammer dine øjne ind. Jeg er stor fan af naturlige bryn så pas på med at plukke dem for meget – specielt imellem brynene. Lad dem hellere være lidt viltre og hold dem så på plads med en fixeringsmousse til bryn.
Hvem har god skønhedsstil ifølge dig?
Jeg synes altid at Jessica Alba ser skøn ud. Selv når hun er på den røde løber, formår hun at se sund og naturlig ud. Hun forstår virkelig, at der kun skal fokus på enten øjne eller læber.
Jessica Alba til American Music Award med smoky eyes i november og med røde læber til Chanels Haute Couture modeshow i Paris i juli.
Hvilken behandler kan du anbefale?
Skønhedsklinikken Selfcare på Ndr. Frihavnsgade 25 er virkelig god, og personalet er altid venlige og i godt humør.
selfcareshop.dk/ Tlf. 77 99 06 95
Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?
Jeg er neglelak-fan og elsker flotte negle, så jeg ordner dem hver uge.
Hvilket skønhedsprodukt vil du investere i næste gang?
En "klimacreme" som holder kulden væk fra huden og beskytter den i de danske vintermåneder – fx Below 10 Degrees fra Tromborg (520 kr.).