Test: 9 foundations i 3 prisklasser

Stor test af foundations

Vi har prøvet dem alle for dig, så du let kan spore dig ind på din nye favorit!

Glem alt om tunge makeupcremer og et spartlet, mat look – de nye foundations er lette, friske og giver dig en sund og naturlig udstråling.

LÆS OGSÅ: Har du fundet din efterårsduft?

Budget. Er pengepungen ikke til den helt dyre makeup, så fortvivl ej. Der er flere gode varianter at væl-ge imellem i priskategorien 100-250 kr.

1. Den holdbare. Fresher Skin Foundation er holdbar og har en let, mousseagtig konsistens, som er dæk-kende nok til at kamuflere mindre pigmentforandringer og rødme, så huden får en ensartet overflade. Fresher Skin Foundation SPF 15, Rimmel, 100 kr.

2. Blender ind i huden. Foundation Plus Cover + Conceal er en cremet foundation med indbygget concealer, der sikrer en høj dækkeevne og fugter huden. Du skal bruge mindre produkt, end du regner med. Fordel med fingrene, da varmen herfra vil få den til at blende bedre ind i huden. Foundation Plus Cover + Conceal SPF 15, Gosh, 150 kr.

3. Naturligt, tak. Fresh Nude Cushion Foundations formular kombinerer flydende foundation og pudder i et 1-trinsprodukt, der er nemt at bruge med den medfølgende svamp. Dup blot, indtil du har opnået den dækkeevne, du ønsker. Resultatet er let, friskt og naturligt. Fresh Nude Cushion Foundation SPF 25, The Body Shop, 225 kr.

Mellem. I midterkategorien med priser fra 250-400 kr. er der et rigtigt stort udvalg af foundations. Vi har udvalgt tre, der gør en forskel.

1. Flot glød. Pro Age Foundation er en oliefri foundation med lysreflekterende pigmenter, der udvisker fine linjer, så huden ser mere glat ud. Konsistensen er cremet og føles meget plejende. Dækkeevnen er me-dium, men kan opbygges til fuld dækning, og den giver en fin glød. Pro Age Foundation, Nimue, 379 kr.

2. Let dække. Studio Waterweight Foundation er en fugtgivende og letflydende foundation med en se-mitransparent dækkeevne, der dog kan opbygges til et mere dækkende resultat med flere lag. Formula-ren kan med fordel påføres med pensel, og den giver en sund udstråling. Studio Waterweight Foundation SPF 30, MAC, 260 kr.

3. Når ind i alle kroge. Double Wear Nude Cushion Stick er en flydende foundation, der påføres via den lille svamp i toppen af emballagen. Det tager lidt tid at fordele produktet, men til gengæld når den lille svamp ind i alle kroge. Dækkeevnen er medium, og resultatet meget naturligt. Double Wear Nude Cushion Stick, Estée Lauder, 330 kr.

Luksus. I luksuskategorien, der starter ved 400 kr., finder du den nyeste produktteknologi kombineret med eksklusive anti-age-ingredienser.

1. Solfaktor. Capture Totale Dream Skin Perfect Skin Cushion er en ultralet makeup med fugtgivende egen-skaber. Dior kalder den ikke en foundation, da farvepigmenterne tilpasser sig din huds tone på samme måde som en CC cream. Resultatet er friskt med en medium dækkeevne og solfaktor 50. Et ekstra plus er refillen, der gør prisen meget fornuftig. Dream Skin Perfect Skin Cushion SPF 50, Dior, 620 kr.

2. Ensartet overflade. Sisleÿa Le Teint er en flydende, oliefri foundation med lysreflekterende pigmenter, der giver en jævn overflade. Formularen er cremet, dækkeevnen er medium og har en god holdbarhed. Makeuppen indeholder samme anti-age-ingredienser som Sisleys øvrige Sisleÿa-serie. Le Teint Anti-Aging Foundation, Sisley, 990 kr.

3. Ultralet. Fusion Ink Cushion Foundation er en flydende foundation i en kompakt ”cushion”-emballage, der kan genopfyldes. Formularen er ultralet og giver en jævn, semimat overflade med medium dække-evne. Basen lægges med hurtige tryk med den medfølgende svamp, der sikrer en ensartet påføring. Fusion Ink Cushion Foundation SPF 23, Yves Saint Laurent, 410 kr.

LÆS OGSÅ: Bare fordi det er fest, er jeans ikke dømt ude! 

LÆS OGSÅ: Ballerinaen er tilbage – sådan bruger du den

LÆS OGSÅ: Trine Skoller: "Jeg er draget af kontraster"