Sofie og Daniel om børn: Vi har travlt

“Bachelorette”-parret åbner op om det næste store skridt i forholdet.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der er ingen tvivl om, at storken har haft travlt hos “Bachelor-” og “Bachelorette”-parrene. Både Mette Sommer, Julie Kriegler, Helena Witt og snart Victoria Lundager lever i en babyboble.

Bleer og babyrangler er der rigeligt af, og Sofie Martinusen kan ikke undgå at se alle de søde babybilleder på Instagram. 

LÆS OGSÅ: Min nye kæreste kommer ikke - og nu er jeg bange for, om det handler om mig?

I ugens afsnit er Sofie Martinusen, 28, og Daniel Lazrak, 25, på besøg hos “Marcus og Realitypanelet", og her bliver de spurgt ind til, om det lægger et pres på dem at se alle de søde babyer.

- Det har der ikke været, jeg er jo også sammen med en ung mand. Det er noget, jeg synes, vi kan sidde og glæde os til og snakke om. Det kommer på et tidspunkt, men vi forhaster det ikke, fortæller Sofie.

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Selvom Sofie ofte viser billeder af de små babyer til Daniel og fortæller, hvor søde, hun synes, de ser ud, så skal de først begge to føle sig klar, før de vil tage vare på et andet, lille væsen.

- Vi vil gerne bo sammen først, inden vi får børn og se, hvordan det fungerer, fortæller Sofie. 

LÆS OGSÅ: Janni i chok: Det værst tænkelige er sket

Ifølge Daniel har han altid vidst, at han gerne ville have børn, og han har altid tænkt, at det skulle ske, inden han var 30 år. 

- Jeg føler det er realistisk, at man får børn, inden man er 30 år, det er en meget god milepæl at gå efter, fortæller Daniel, der bliver afbrudt af en chokeret Sofie, der snart fylder 29 år.

- Det jo næste år, så har vi travlt, vi skal bare i gang nu så.

Parret snakker ofte om deres babyplaner og har også fået forventningsafstemt, om de overhovedet skal have børn.

- Hvis det skal være inden Daniel er 30, så er jeg 33 næsten 34, og der vil jeg gerne have børn før. Men jeg føler, om der er nogle år til eller fra, hvis han vil have børn, inden han er 30, så må vi se, hvornår det kommer til at ske, fortæller Sofie.

- Vi snakker rigtig meget om det, det er ikke fordi, vi er der, hvor vi skal have børn, men det er meget rart, når vi har den alder, vi har, at vi ligesom forventningsafstemmer, fortæller Daniel.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil min elsker ikke tage vores forhold seriøst?

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor de fortæller mere om Sofies diagnose, hendes ønske til en helt særlig tatovering og bruddet mellem Lissa og Andreas.