Stranded on Honeymoon Island Danmark

Her er deltagerne i vildt realityprogram

Nu kan Warner Bros. Discovery løfte sløret for, hvem de otte singler er, der i programmet "Stranded on Honeymoon Island - Danmark"

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I det intense og nyskabende datingprogram "Stranded on Honeymoon Island - Danmark" bliver otte deltagere matchet efter en kort omgang speeddating i Danmark. Næste gang de mødes, bliver foran alteret i Filippinerne – uden at de ved hvem deres partner er. 

LÆS OGSÅ: Tv-program tager vild drejning for Jesper Skibby

Efter en bryllupsceremoni efterlades parrene på en isoleret strand i Filippinerne langt væk fra deres normale liv og datingmønstre. På strandene skal parrene tilbringe deres bryllupsrejse. Her er der fokus på kommunikation og samarbejde, for der er ingen mulighed for at stemple ud, når tingene bliver vanskelige. 

Her er der ingen backup buddy, man kan ringe til, hvis kemien mangler, og heller ingen nem vej ud, hvis det hele bliver for intenst eller udfordrer ens grænser. Man er nødt til at blive og konfrontere det, der opstår. Sammen skal de på 14 dage undersøge, om kærligheden kan blomstre mellem dem, eller drømmen om at finde den eneste ene vil forblive på Honeymoon Island.

De otte medvirkende er:

Emilia Holm - 25 år

Hun bor i København, hvor hun arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.

- Jeg valgte at deltage i programmet, da mit liv var lidt leverpostej på det tidspunkt. Det ville være sundt for mig at presse nogle grænser og komme ud af min komfortzone. Jeg er en sucker for kærlighed og jeg tænkte, det kun kunne være magisk at date i de omgivelser og forhåbentlig finde mit livs kærlighed på den anden side af jorden.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Emilia

Niels Erik Sloth - 27 år 

Han fytter i løbet af foråret til Aalborg, hvor han til september starter på kandidatuddannelsen i industrielt design.

- Mit hvorfor for at være med i programmet var at grænseudvide og prøve at møde et menneske på en anden måde end hvad jeg har gjort tidligere. Jeg er efterhånden blevet et meget lystpræget menneske og prøver at orientere mig i retninger, min lyst drager mig. Jeg synes at lære meget af det og blive mere glad. Motivationen for at være med kommer fra at øve sig i at turde, hvilket bærer præg af uvante situationer, hvor det hele bliver lidt anspændt og akavet, men det er også en del af oplevelsen og gør det værd at huske. Det er nok også her, jeg bliver mest sårbar, fordi jeg er villig til at gøre noget, jeg ikke har prøvet før.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Niels Erik

Cecilie Albæk - 28 år

Bor i København og arbejder som stylist. 

- Jeg valgte at være med i programmet, fordi jeg længtes efter en mere ægte måde at skabe en romantisk relation på. Jeg har aldrig følt, at jeg passede ind i nutidens datingkultur, hvor alt føles overfladisk. Jeg tror ikke på, at kærlighed handler om hurtige valg og evig søgen efter noget “bedre”. Og jeg vil ikke længere blive valgt fra på baggrund af et billede, når det i virkeligheden er det indre, der tæller. For mig handler kærlighed om at turde åbne hjertet og give hinanden en ærlig chance.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Cecilie

Pernille Bitsch - 29 år 

Bor på Amager. Til daglig arbejder Pernille som grafisk designer.

- Jeg har altid været grænsesøgende, og min eventyrlyst har ofte fået mig til at kaste mig ud i nye oplevelser, også når det handler om kærlighed. Jeg tror på, at kærlighed kan opstå, hvis jeg tør åbne mig helt for den. Og det er netop her, jeg ofte snubler. For selvom jeg længes efter kærlighed, er jeg også bange for at blive såret. Mit mønster har desværre været, at jeg er faldet for dem, der ikke har behandlet mig ordentligt eller vist ægte interesse – og når nogen virkelig har været vilde med mig, har jeg hurtigt mistet interessen. Det er et mønster, jeg gerne vil bryde med, og som jeg arbejder aktivt med at ændre. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til at være med i programmet. For mig blev eksperimentet en måde at udfordre mig selv på og lære mere om mine egne kærlighedsmønstre.

Pernille

Glenn Vindfeldt - 29 år 

Kommer oprindelig fra Kolding men bor i dag i København. Glenn arbejder til daglig som eventkoordinator.

- Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg – helt grundlæggende – søger kærligheden. Jeg drømmer om nærhed, tosomhed og en, jeg kan bygge et liv og en familie op med. En, jeg kan vågne op sammen med, dele oplevelser med og være mig selv sammen med. Og når muligheden for at finde netop dét opstod på en øde ø, så sagde jeg selvfølgelig ja – for jeg er ikke typen, der altid tænker tingene til ende. Jeg springer ud i det og ser, hvad der sker. Det her var en chance, jeg ikke kunne lade gå forbi.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Glenn

Michelle Dresner - 32 år 

Bor i en lille by udenfor Hillerød. Til daglig arbejder Michelle som research associate.

- Muligheden for at komme på et spændende datingeventyr i helt ukendt farvand tiltalte mig. Denne form for dating giver en unik mulighed for virkelig at lære sin date at kende mere intenst end de traditionelle måder at date på. Jeg håber at finde den store kærlighed og møde ham, der er lige så klar til et seriøst forhold som jeg. Det føles som den perfekte mulighed for at åbne mit hjerte og skabe forbindelser, der virkelig betyder noget.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Michelle

Jacob Schiøtt - 32 år 

Bor i København, hvor han arbejder som elektriker.

- Min motivation var helt klart at få en virkelig magisk oplevelse på en strand med de smukkeste omgivelser, og hvor der selvfølgelig derfor er rigtig gode muligheder for at finde kærligheden. Jeg elsker at være ude i naturen, hvor det hele bliver lidt primitivt - et sted hvor vi begge er ekskluderet fra at date andre og ikke blive forstyrret af den datingkultur, som vi har herhjemme.

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Jacob

Mark Benjamin - 33 år 

Bor i Greve. Til daglig arbejder Mark som tøjekspedient.

- Jeg valgte at sige ja til at deltage, fordi jeg har prøvet at være på dating apps, og det var bare en kedelig måde at date på. Jeg synes, at nutidens dating er meget "swipe baseret" - det alt for nemt at "finde noget bedre " eller have "flere muligheder" i stedet for bare at have EN, som man dater. Så da muligheden for at komme ud på en ø bød sig, uden telefoner og uden "distraheringer" fra omverdenen tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed. Og så bare dét at prøve noget helt nyt og anderledes!

Stranded on Honeymoon Island Danmark
Mark

Programmet får dansk premiere den 1. maj 2025 på MAX og Kanal 5.