Alberte om svært valg: Jeg var 100 procent sikker på én ting 

Alberte har set samtlige sæsoner af "Paradise Hotel", og det var blandt andet en af årsagerne til, at Karl måtte forlade paradiset. 

logo herognu HER&NU HN

- Jeg er uden tvivl Danmarks største "Paradise Hotel"-fan, siger Alberte Buhl om sig selv. 

Hun har nemlig set alle sæsoner af det populære realityprogram – ikke bare én gang, men flere gange.

- Jeg er nærmest besat af "Paradise Hotel". Jeg elsker det, fortæller hun til HER&NU. 

Albertes store kendskab til programmet blev også en afgørende faktor, da hun i det nyeste afsnit sendte sin partner Karl ud. Hun havde nemlig en klar idé om, hvad der ventede på hotellet.

 - Jeg havde en stærk fornemmelse af, at Theis snart kom ind. Det var jeg fuldstændig overbevist om, fordi jeg har set samtlige sæsoner, og jeg ved, at hvis man er en del af startcastet og en stærk nok karakter, så får man altid en ny chance, fortæller Alberte, som blev bekræftet i sin teori, da Zenia gjorde comeback. 

- Zenia var ikke en særlig stor karakter, men dramaet mellem hende og Theis er jo godt på tv. Så det var også et tegn på, at Theis ville komme tilbage.   

Vil stå med Theis 

Hvis Alberte får ret, og Theis snart gør comeback på hotellet, er hendes plan helt på plads.

- Så vil jeg stå med Theis, siger hun.

- Jeg ved godt, at jeg smed Theis ud, men det var fordi, at jeg syntes, at det var for tidligt at stå sammen. Jeg sagde også til Theis, at jeg syntes, at det er for tidligt, men det ser man ikke på tv. 

Usikker på Karl

Udover strategien om at stå med Theis, havde Alberte også andre grunde til at skille sig af med Karl.

- Jeg begyndte at se svaghedstegn hos Karl. Han talte for meget over sig, og han var også ved at tage imod de giftige frøer. Så jeg tænkte bare: "Fuck nej, det skal ikke være ham, der sender mig hjem."

- Desuden var der snak på hotellet om, at Karl og Christel havde en aftale om at stå sammen til sidst – endnu en grund til, at han skulle ud.