Selvom deltagerne i "Ex on the beach" drikker alkohol i programmet, er forholdene stadig ret kontrollerede. Derfor kom det bag på Troy, da han efter optagelserne opdagede, at Lærke, den pige han var blevet forelsket i under programmet, havde et lidt for tæt forhold til flasken.
Janni Ree overrasket: Svinedyr gave fra eksmanden
Det fortæller han i det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han er gæst i studiet sammen med Lærke.
– Lærke var meget i byen efter "Ex on the beach" – som i hver weekend. Til sidst fik jeg mine trip og sagde: "Vi er kærester, vi behøver altså ikke rende i byen hele tiden". For mig er byen et sted, man tager hen, hvis man har noget at fejre – eller hvis man skal score. Man kan ikke bare sige, at man vil i byen for at danse… så må man da starte til dans! Jeg tænkte: "Jeg vil da også gerne hygge med dig i weekenden", fortæller Troy
Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.
Et ultimatum
For Troy handlede det ikke om mistillid, men om bekymring for Lærkes sikkerhed.
– Jeg har set Lærke, når hun har været rigtigt fuld, og der er nul kontrol. Jeg sagde til sidst: "Det er enten mig eller alkoholen. Jeg kan ikke blive ved med at se på det her". Jeg var skide bange for, at der skulle ske hende noget – at hun gik hjem med den forkerte eller i værste fald blev kidnappet – for der var ingen kontrol overhovedet.
Lærke indrømmer også åbent, at hun har haft et alkoholproblem, og at det blandt andet skyldtes et turbulent forhold til en ekskæreste.
– Jeg drak meget – alt for meget. Jeg kunne ikke kontrollere det. Jeg fik tit blackouts og gjorde dumme ting. Det gik ud over mit og Troys forhold, og til sidst blev det et valg mellem ham eller alkoholen.
Fuldstændig fri
I dag har Lærke taget konsekvensen og prioriteret sit forhold.
– Jeg er helt stoppet med at drikke og har været alkoholfri i et halvt år. Jeg prøvede i en periode at drikke lidt igen for at se, om jeg kunne styre det, men så begyndte jeg at få angst for at få blackouts i stedet, fortæller hun og tilføjer:
- Jeg er glad for, at Troy har været der og hjulpet mig, ellers tror jeg ikke, at jeg havde klaret den.
Sus Wilkins bryder tavsheden efter hårdt brud: - SÅ trist
For Troy er det også en lettelse at kunne sove om natten uden at bekymre sig om, hvad Lærke laver i byen.
- Jeg er stolt af Lærke. Det er rigtigt svært, at tage sådan en beslutning, når man er ung.
Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Troy og Lærke herunder: